Line Jørgensen skifter til FCM

Håndboldspilleren Line Jørgensen skifter til FCM på en treårig aftale
Håndboldspilleren Line Jørgensen skal fortsætte sin karriere i FC Midtjylland Håndbold. Det erfarede TV 2 Sporten torsdag og senere på aftenen blev nyheden så bekræftet af klubben selv.
Den tidligere Odense-spiller har lavet en treårig aftale med den midtjyske klub.
For at få aftalen i hus har FC Midtjylland torsdag været på sponsorjagt for at have råd til at tegne en kontrakt med landsholdsspilleren.
Line Jørgensen valgte tidligere på ugen at benytte en klausul i sin kontrakt og har dermed forladt den fynske klub til fordel for håndbold på heden.