Sampras: Tsonga tæt på slam-sejr

16x9

Grand slam-tennis på herresiden har siden 2005 været domineret af Rafael Nadal, Novak Djokovic, Roger Federer og Andy Murray, men hvis der er én som kan overraske ved Wimbledon om to uger, så er det Jo-Wilfried Tsonga. Det mener Wimbledon-legenden Pete Sampras, som vandt syv gange mellem 1993 og 2000, i hvert fald.

"Jeg mener, at han har de værktøjer, som der skal til. Han kan blive brandvarm, og sejren (i 2011 red.) over Roger Federer ved Wimbledon var en enorm præstation," vurderer Sampras over for thetennisspace.com.

Der er dog én ting som Frankrigs Tsonga skal forbedre for at stå med Wimbledon-trofæet den 8. juli.

Tæt på toppen
"For at vinde en grand slam, og for at forblive i top fem, så er han nødt til at være mere stabil," mener Sampras.

"Mentalt kan du ikke tage en pause på fem minutter over for de allerbedste. Tsonga er tæt på - han er lidt ligesom Novak (Djokovic) var for et par år siden," lyder dommen fra den amerikanske tennislegende.

Årets Wimbledon-turnering begynder den 25. juni mens herrernes finale afgøres den 8. juli.