"Jagter CL-plads i grundspillet"

16x9

Med to danske CL_-pladser bliver der mere tryk på grundspillet

Med AG Københavns stærke internationa­le præstation i den forgangne sæson, bliver der også mere at spille for in­den for landets grænser i den kommende.

AGK's resultater i Champions League-sikrer nemlig Danmark to pladser i turneringen fra 2013, og det har stor betydning for grundspillet.

"Hvis Danmark er sikret to pladser, så går den ene plads til vinderen af grundspillet og den anden til DM-vinderen. Dermed er der mere at spille for i grundspillet. Hvis man kan nå en CL-plads dér, så er jeg sikker på, at man vil jagte den," vurderer BSV-direktør Frank Lajer over for sporten.tv2.dk og bakkes op af DHF's turneringsleder Frank Smith.

Overhalet af Slovenien
"Det var en regelændring vi lavede allerede sidste år, men vi røg desværre en plads ned i forhold til Slovenien i år," fortæller Smith.

"Det ser til gengæld ud til, at vi rykker et par pladser op i år ved hjælp af AG Københavns gode resultater, og det skulle gerne blive offentliggjort inden længe," tilføjer DHF-lederen.

"Vinderen af grundspillet få en plads, og vinderen af DM-finalen får den anden, men hvis holdet er det samme, så går Champions League-pladsen til sølvvinderne," forklarer Smith afslutningsvis.