Federer med god Wimbledon-optakt

16x9

Roger Federer er klar til sin syvende finale i tyske Halle

Den femdobbelte mester Roger Federer spillede sig lørdag frem til sin syvende finale i Gerry Weber Open, da han besejrede russiske Mikhail Youzhny med 6-1, 6-4 lørdag.

Andenseedede Federer brød Youzhny to gange i et første sæt, som blot tog 21 minutter, og styrede kampen i en sådan grad, at en fan bad ham om at sænke tempoet.

Federer, som har vundet 16 grand slam-titler i karrieren, slap dog ikke taget om duellen, og brød to gange i andet sæt på vej mod den endelige sejr.

Eastbourne sidste test
I finalen venter en tysk modstander. Philipp Kohlschreiber, den forsvarende mester, tabte en tæt match med 6-7, 5-7 til wild card-spilleren Tommy Haas.

Kohlschrieber havde ellers overraskende slået French Open-vinderen Rafael Nadal fredag.

Wimbledon indledes den 25. juni, men ugen forinden mødes mange af verdens bedste spillere i Eastbourne til en sidste opvarmningsturnering.