Fuglsang droppet: Var et svært valg

16x9

Det var ikke let for RadioShack_Nissan at Tour_vrage Fuglsang

Jakob Fuglsang er overraskende ikke en del af RadioShack-Nissans Tour de France-hold, og hos det luxembourgske hold erkender man, at det var en vanskelig beslutning at vrage danskeren.

"Det var et svært valg, men et valg truffet af holdledelsen. At Andy er ude, ændrede mange ting. Det var ikke et valg mellem Horner og Fuglsang," oplyser RadioShack-Nissans pressechef Philippe Maertens via mail til cyclingnews.com.

Det luxembourgske hold har to amerikanske sponsorer, og der bliver spekuleret i, om de har haft indflydelse på valget af Chris Horner frem for Fuglsang.

En anden teori er, at det er Jakob Fuglsangs udtalelser om et mulig comeback på Team Saxo Bank, der har bragt ham i unåde på det RadioShack-Nissan hold.

RadioShack-Nissans Tour-hold: Fabian Cancellara, Tony Gallopin, Chris Horner, Andreas Klöden, Maxime Monfort, Yaroslav Popovych, Fränk Schleck, Jens Voigt og Haimar Zubeldia.