Ung svensker skifter til Sønderjyske

16x9

Håndboldholdet Sønderjyskes cheftræner, Morten Henriksen, har fundet den sidste spiller, så han nu kan meddele, at spillertruppen forud for den kommende sæson er på plads.

Sønderjyderne har indgået en toårig kontrakt med den svenske fløjspiller Christoffer Fors, som hentes i H43 Lund.

"Christoffer Fors er en ung spiller, der har udviklet sig eksplosivt i de seneste sæsoner. Han er en hurtig og afslutningssikker venstre fløj med nogle spændende kvaliteter indad i banen," siger Morten Henriksen i en pressemeddelelse.