Derfor fokuserer Cavendish på OL

16x9

Supersprinteren Mark Cavendish nedprioriterer årets Tour de France

De færreste i Tour-feltet kan følge med Mark Cavendish, når han kommer op i tempo. I alt er briten trillet først over målstregen 20 gange i verdens mest berømte cykelløb.

Team Sky-rytteren vil dog ikke satse alt på de franske landeveje, for OL på hjemmebane i London er noget helt særligt for den lynhurtige sprinter.

"I cykling rangerer OL ikke ret højt. Det er ikke en prestigefuld begivenhed, men som en britisk atlet er det en stor ting at køre med det flag, jeg blev født under. Derfor ændrer jeg min træning. Jeg får ikke så meget succes i Tour de France som før i tiden," siger Mark Cavendish til BBC.

Den 27-årige rytter forudser, at han også i år kommer til at vinde etaper, men forventer altså ikke at kunne overgå sidste års fem etapesejre.