Flot OL-optakt: Dansk EM-sølv

16x9

René Holten Poulsen markerede sig som et godt bud på en dansk OL-medalje, da kajakroeren lørdag formiddag tog EM-sølv på 1000-meteren.

Danskeren, der for fire år siden i Beijing vandt OL-sølv i toerkajak med Kim Wraae i båden, ser således ud til at være i god form en god måneds tid inden legene i London.

Han kunne dog ikke stille noget op mod tyske Max Hoff, der førte løbet fra start til mål og vandt sit tredje europamesterskab i træk.

Tæt afslutning trods forspring
Danskeren lå nummer tre ved første og andet mærke, men trykkede så for alvor på gaspedalen på frem 500-meter-mærket og havde mere end to sekunders forspring, da der manglede 250 meter.

Alligevel var Francisco Cubelos lige ved at snyde Poulsen, som kun var en tiendedel hurtigere end spanieren på målstregen.

René Poulsen ror også med i firerkajakken, der ror finale søndag klokken 10.09.