Avis: Schlecks på nyt storhold

16x9

Hollandsk avis fortæller, at brødrene Schleck skifter til nyt hold

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf forlader brødrene Schleck efter denne sæson deres hold RadioShack Nissan til fordel for et nyt hold med en tysk sponsor i spidsen.

Avisen fortæller, at brødrene Schleck, der har oplevet svigtende form og flere kontroverser med ledelsen på RadioShack Nissan, har en unavngivet tysk sponspor klar, og at flere tyske ryttere allerede er blevet kontaktet for at køre på det nye hold.

Det nye hold vil ifølge avisen få den danske sportsdirektør og Schleck-kammerat Kim Andersen i spidsen.

Den nuværende RadioShack Nissan-sportsdirektør, der har fulgt brødrene Schleck fra Team Saxo Bank til RadioShack fortæller dog sporten.tv2.dk, at han ikke ved noget om et eventuelt nyt hold, og han forholder sig til sin kontrakt, der løber i endnu et år, lige som brødrene Schlecks kontrakter med storholdet også gør.