Avis: FCN vil hente EM-angriber

16x9

Ifølge BT vil mestrene fra FCN købe Nicklas Pedersen tilbage

Den danske EM-angriber Nicklas Pedersen er på jagt efter en ny klub efter en sløj sæson i hollandske Groningen, og det vil de danske mestre fra FC Nordsjælland ifølge BT udnytte.

Avisen skriver, at mestrene har meldt sig på banen for at hente angriberen hjem til Farum, hvor han huserede i angrebet, før han skiftede til Holland.

Pedersen, der ikke fik spilletid under EM, er af flere medier meldt tæt på et skifte til den belgiske klub Mechelen, men der er nu konkurrence fra flere klubber - blandt andet tyske og engelske klubber samt FCN.

Pedersens agent Michael Steensgaard bekræfter over for avisen, at der er stor interesse, men ønsker ikke at nævne specifikke klubnavne.