Wimbledon-favorit er verdens rigeste

16x9

Wimbledon_favorit er verdens bedst betalte sports_kvinde

Hun er verdens rigeste sportskvinde og hun er favorit til at hente Grand-Slam-sejren i Wimbledon. Maria Sharapova er denne eneste sportskvinde i top 50 blandt magasinet Forbes liste over verdens højst betalte sportsfolk.

Sidste år tjente den 25-årige russiske tennisstjerne over 160 milllioner kroner i reklamepenge og præmiepenge på og udenfor banen og Sharapova mener, at hun alle pengene værd.

"Vi spillere kæmper hårdt for at nå til tops i tennissporten og efter flere års kamp er det lykkes for os at få samme pengepræmier som mændene i de store Grand Slam turneringer", siger Shapapova i et interview med The Telegraph før Wimbledon.

Den russiske tennisstjerne har tjent over 120 millioner kroner sidste år i reklameindtægter fra sponsorer som Evian, Nike, Head og Tag Heuer og det har skaffet den høje blonde russer en plads som nummer 26 på listen over højst betalte sportsfolk, en liste med golfspilleren Tiger Woods på førstepladsen.

Wimbledon noget specielt for verdens bedst betalte
Maria Sharapova er desuden storfavorit til hente en præmiecheck som vinder af Wimbledon på ca 9 millioner kroner, når kvindefinalen spilles lørdag den 7.juli.

Hun kommer med en frisk Grand Slam sejr fra Paris og Sharapova er topseedet i turneringen, som hun vandt som teenager i 2004.

"Alle ved, hvor meget Wimbledon betyder for mig, den har altid været helt speciel for mig at spille lige siden jeg var en lille tennispige. Så jeg håber, at jeg i mange år kan være en del af Wimbledons historie, og jeg drømmer om flere succesoplevelser her på Wimbledons anlæg", siger Sharapova i et interview på Wimbledons hjemmeside.

Den sværeste opgave som tennisspiller
Maria Sharapova kan blive den første kvindelige spiller siden 2002, der vinder French Open og Wimbledon lige efter hinanden, men det kræver utrolig hårdt arbejde, mener russeren.

"Det er utrolig svært at komme fra Paris med titlen fra French Open, jeg havde mest lyst til fest og ferie, men i stedet skal jeg vænne mig hurtigt til græsset og hel anden måde at spille på efter grussæsonen er slut."

"Det er uden tvivl den sværeste opgave for en tennisspiller at vinde først French Open og derefter Wimbledon", siger Sharapova før turneringen, der starter i morgen mandag.

Den russiske verdensetter møder i første runde Anastasia Rodionova fra Rusland - en kamp, der spilles tirsdag.