USA klar til at udfordre Bolt

16x9

USA har fundet de tre sprintere, der skal forsøge at udfordre den forsva­rende olympiske mester, Usain Bolt, ved sommerens OL i London.

Natten til mandag kvalificerede Justin Gatlin, Tyson Gay og Ryan Bailey sig til 100-meter-disciplinen i forbindel­se med det amerikanske OL-udtagelses­stævne i Eugene.

Gatlin var hurtigst med en tid på 9,80 sekunder - den tredjehurtigste tid i år. Og han lover, at han har endnu mere fart i benene om en måned i London.

"Jeg tror, der er mere tilbage i tanken," siger Gatlin, der vandt OL for otte år siden i Athen.