Eks-landsholdsspiller til Blackburn

16x9

Blackburn Rovers har hentet den tidligere engelske landsholdsspiller Danny Murphy fra Fulham på en toårig aftale. Dermed sætter den erfarne spiller gang i et nyt kapitel i karrieren efter flere end 200 kampe for Fulham.

Efter sidste sæsons nedrykning er målet for Blackburn og manager Steve Kean hurtigt at vende tilbage til Premier League og har som et led i den plan nu hentet 35-årige Murphy.

Den nu forhenværende Fulham-anfører spillede i årene 1997-2004 for Liverpool, inden han fortsatte først til Charlton og derefter til Tottenham. Siden 2007 har han optrådt for Fulham