Djokovic slog tidligere nummer 1

16x9

Tidligere verdens-etter stod i vejen for det serbiske lokomotiv

Det er næsten 10 år siden, at Juan Carlos Ferrero lå nummer et på verdensranglisten, og i kampen mod den nuværende nummer et, Novak Djokovic, var det tydeligt, at det er længe siden, at Ferrero var i den absolutte verdenstop.

Serberen brugre knap to timer på at tage sejren i tre sæt med cifrene 6-3, 6-3, 6-1. En sikker og forventet sejr.

Verdensetteren skulle dog bruge lidt tid til at finde sig til rette på græsset, og kom hurtigt ned med et break i første sæt. Det var som om, at det var det, der skulle til for at vække den slumrende kæmpe, for derefter så han sig ikke tilbage.

Dermed er den forsvarende mester klar til anden runde, og det efter en kamp, hvor der ikke blev brugt alt for mange kræfter.