Per Bjerregaard stopper i BIF

16x9

Den mangeårige bestyrelsesformand i Brøndby IF, Per Bjerregaard, har lør­dag besluttet at træde tilbage. Det oplyser klubben i en pressemeddelse.

"Jeg har valgt at udtræde af bestyrel­sen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S med øjeblikkelig virkning. Der har gennem flere år været en hel del uro om min person i medierne med forskellige rygter og myter. Det har naturligvis haft en meget uheldig påvirkning på mangt og meget i Brøndby IF," siger Per Bjerregaard og understreger:

"Der er i høj grad brug for arbejdsro i Brøndby IF i denne tid. Derfor håber og tror jeg på, at min fratræden kan være medvirkende til, at klubbens ledelse får den fornødne og fortjente arbejdsro, så vi snart igen kan se Brøndby IF helt til tops i dansk fodbold."

Oven på Bjerregaards farvel har bestyrelsen i Brøndby IF konstitueret sig med Sten Lerche som formand og Benny Winther som næstformand.

Per Bjerregaard har siden 1973 fungeret som formand for bestyrelsen i klubben på Vestegnen.