Romario scorede sit mål nr. 1000

Den tidligere brasilianske landsholsangriber Romario scorede hvad han selv hævder var hans mål nummer 1000 i karrieren, da hans klub Vasco da Gama besejrede Sport Recife søndag.
Den 41-årige angriber scorede på straffespark efter 48 minutter og bragte sit hold foran 3-0.
Romario blev på det nærmeste overfaldet at glade holdkammerater, og omringet af journalister, som gik på banen efter målet.
"Jeg tilegner dette til min familie, mine børn. Følelserne vælder op i mig. Det er et helt specielt øjeblik i mit liv", sagde Romario efter målet.
Romario statistik indbefatter mål scoret i ungdomsårene, samt venskabs og testimonialkampe.