Chr. Dalmose bekræfter kontakt

Aalborg DH's ejere ville have Christian Dalmose tilbage, siger han

Håndboldtræner Christian Dalmose be­kræfter søndag over for TV 2 Sporten, at han var tæt på at vende tilbage til Aalborg DH, som fyrede ham for et halvt år siden.

"Der har været den kontakt, at Aalborgs ledelse kontaktede mig fredag og gerne ville have, at jeg tiltrådte som træner lørdag for at få reddet den skude," siger Christian Dalmose til TV 2 Sporten.

Efter at historien kom frem søndag, har Aalborg DH's bestyrelse udsendt en pressemeddelse, hvor klubben giver sin fulde støtte til den nuværende træner Leif Gautestad og afviser, at Christian Dalmose skulle være på vej tilbage.

Christian Dalmose slår fast, at han har været i kontakt med de to investorer, der ejer klubben. Han fortsætter dog nu i sin kontrakt med Ajax Heroes.