Rio 2016

Så fik Sara Slott endelig sin medalje - og åbner for endnu et OL

Sara Slott Petersen er lykkelig over sin sølvmedalje ved OL, og afviser ikke, at hun er med i Tokyo om fire år.

Sara Slott Petersen modtog natten til lørdag det synlige bevis på sin flotte præstation i Rio, da hun fik overrakt sin olympiske sølvmedalje.

Og ceremonien skuffede ikke den 29-årige dansker.

- Det var lige så godt, som jeg havde håbet på. Det var en god oplevelse, sagde en glad og tilfreds Sara Slott, da hun mødte TV 2 SPORT på atletikstadion.

Hun havde lidt frygtet, at der ville "gå Løvernes Konge i den", som da hun tidligere på sommeren vandt EM og tudbrølede.

- Men nej, det gjorde der ikke. Nu var det kommet lidt på afstand. Jeg havde ligesom fået forstået det lidt mere. Når det ikke er vores nationalmelodi der bliver spillet, så... altså jeg kan rigtig godt lide den amerikanske, jeg synes det er en utrolig smuk melodi, så det var en rigtig god oplevelse at stå der. Men det er ikke helt så følelsesladet, når det ikke er ens egen, sagde Sara Slott.

Selvom det var 24 timer siden hun havde løbet sig til historisk sølv, og følelserne havde lagt sig lidt, så var det stadig svært for hende helt at sætte ord på følelsen af at være blevet nummer to ved et OL.

- Det har været et meget travlt døgn. Der er rigtig mange forpligtigelser, når man vinder en medalje til OL. Så jeg har ikke haft tid til hverken at sove, slappe af eller bare tænke over, hvad der egentlig er sket. Så det glæder jeg mig til nu her, når jeg skal hjem i morgen, og lige sidde i flyet og forstå det, sagde Slott.

Efter et helt igennem imponerende år, med det ene topresultat efter det andet, er spørgsmålet så, hvad næste mål er for Aarhus 1900-løberen.

- Ja, det ved jeg ikke. Sæsonen er ikke færdig endnu. Jeg har stadig tre Diamond League-stævner, inden jeg kan gå på ferie. Så det skal jeg have med først, inden jeg begynder at tænke på næste sæson. Men der er da noget, der hedder VM, erkendte hun.

Sara Slott Petersen og de to amerikanske medaljetagere

Selvom VM er kæmpestort i atletik, så er det OL, som er det største. Næste gang er om fire år, hvor Tokyo er vært. Til den tid vil Sara Slott være 33 år. Men alderen udelukker ikke endnu et OL med Slott som deltager.

- Det kan jeg teoretisk set godt. At man er 33 behøver ikke at være nogen begrænsning, men det kommer an på, hvordan kroppen har det. Det er jo mange år man er på et meget højt niveau, og det sætter sine spor. Men kan jeg holde mig skadesfri og holde det her niveau, så giver det rigtig god mening. Men begynder det at falde fra hinanden om to år, eller dukker der gamle skader op, så tror jeg ikke, at det er det værd. Jeg kan ikke love noget, men så længe jeg kan holde niveauet, så bliver jeg ved, sagde Slott.

Med først et EM og nu en OL-sølvmedalje om halsen, er Sara Slott for alvor brudt igennem, som et navn de fleste danskere kender. Men det tror hun ikke kommer til at ændre noget på tilværelsen.

- Næ, jeg tror, jeg lever i en naiv forestilling om, at der ikke er så meget der er ændret. Jeg synes der skete en dramatisk ændring efter EM, og jeg håber ikke det er blevet så meget vildere, for mit jyske sind kan godt lide at være bare lidt privat. Men det finder jeg ud af, når jeg kommer hjem og ser hvor mange gange jeg bliver genkendt nede i Brugsen, siger en smilende Sara Slott.

Sara Slott sammenligner sølvmedaljer med badmintonspillerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen

Nu går turen hjem mod Danmark og Aarhus, hvor hun mandag skal hyldes ved en reception i smilets by.

- Det bliver rigtig dejligt. Det betyder alt, at man bor i en by, som man holder utroligt meget af, og som så også bakker op, og er så stolt af det man laver. Vi får nogle gange lidt skæld ud, fordi vi er ude på det stadion... Ej, det er dejligt, at man også officielt bliver hyldet, at det ikke "kun" er min klub, men også folk inde i byrådet, som lægger mærke til, hvad man laver, sagde Slott.

Og lagt mærke til, det bliver man, når man som Sara Slott repræsenterer sit land på fornem vis. 

- Det bliver man automatisk som OL-atlet, men tiden må vise, hvor mange man egentlig har inspireret og hvad man har påvirket. Det finder man ud af, når man kommer hjem, sagde hun.