Atletik

Hun slog rekorderne, stoppede ud af det blå og døde 10 år efter

Florence Griffith-Joyner efter hun vandt guldmedaljen på 100-meteren ved OL i Seoul. Ron Kuntz / Scanpix Danmark

Hun blev kaldt Flo-Jo, og hun satte verdensrekorder, der stadig består. Så stoppede hun fra den ene dag til den anden og omkom i sin søvn ti år efter.

Du kan følge kvindernes 100-meter fra VM i dag på TV 2 SPORT - hvor der er semifinaler og finale. Se med fra klokken 18.30.

Det kunne næsten ikke blive mere amerikansk og 80’er-agtigt på samme tid.

Som en atletik-udgave af Miami Vice, som en idrættens sæbeopera. Det var ren glamour, spraglede dragter, stylet hår og lange malede fingernegle.

Og så var det vanvittige rekorder ud af det blå.

Florence Griffith Joyner var hele pakken. Med sine Stars and Stripes-malede fingernegle. Verdensrekorder på 100 og 200 meter sat tilbage i 1988, der ligner milepæle, der aldrig bliver slået.

Ti år senere var hun død.

Flo-Jos kiste bliver båret ud ved hendes begravelse i 1998.

Et dødsfald i skyggen af dopingrygter og et pludseligt karrierestop, bare måneder efter at hun dominerede sprinterdistancerne hos kvinderne.

The summer of sprint

Det var ikke The Summer of Love, dengang i 1988 – nærmere The Summer of Sprint. I hvert fald når man kiggede på Florence Griffith Joyner, der gik under navnet 'Flo-Jo'.

Det bliver tydeligt, når man ser på rekordlisterne for alle tiders hurtigste 100- og 200-meterløb. De tre hurtigste tider nogensinde på 100-meteren er løbet af den dengang 29-årige californiske sprinter. Fra verdensrekorden ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber til OL til selve legene i Seoul og verdens tredjehurtigste tid. Alle sat indenfor bare to måneder.

Og læg så dertil den dobbelte distance. Verdens to hurtigste tider nogensinde sat på samme dag ved OL i Seoul. Flo-Jo ejede sprintdistancerne. Hun smadrede rekorder sat af de østtyske doping-fabrikker og satte et nyt pejlemærke så tæt på det uopnåelige, at ingen har været i nærheden i de 31 år, der er gået, siden rekorderne blev sat.

Tre guldmedaljer blev det til ved OL, da hun udover de individuelle konkurrencer også tog sig af guldet på 4x100-meteren sammen med det amerikanske hold. Og så tog hun også lige en sølvmedalje med tilbage til Los Angeles med stafetholdet på 4x400-meteren.

Men der var ikke de store tegn i sol, måne og stjerner på, at den langlemmede amerikaner skulle være det nye spurtfænomen i en moden alder. Hun havde en sølvmedalje fra OL i Los Angeles i 1984 og en fra VM i 1987 i Rom. Begge vundet på 200-meteren.

Det blev nærmest et trademark for Florence Griffith-Joyner at optræde i dragter ud over det sædvanlige.

Nu stod hun i Sydkorea som den helt store åbenbaring. Mens man ikke vidste, om der skulle jubles eller rystes på hovedet – for hvordan går man fra at være lidt bedre end gennemsnittet til at være så suveræn, at det virker, som om man kommer fra en helt anden verden?

En mand forklædt som kvinde

I Florence Griffith Joyners trænerteam lød forklaringen, at hun trænede hårdt 12 timer om dagen og på en måde, der aldrig var set i kvindernes fri idræt. Især det øgede fokus på de lange ben gjorde forskellen.

Og der var en tydelig forskel på den fysiske fremtoning, som Flo-Jo havde henholdsvis tidligere i karrieren og i 1988-sæsonen.

- Hun var rent fysisk en mand forklædt som kvinde. Hvilket også forklarer, hvorfor hun gjorde så meget ud af det med neglene og makeuppen. Men det er derfor, ingen har været i nærheden af den rekord siden. Man kan ikke længere lave kvinder om til mænd og slippe af sted med det, sagde Verner Møller, professor ved Institut For Idræt på Århus Universitet, til Berlingske tilbage i 2012.

Mistankerne om Flo-Jos rekorder sat på uærlig vis stod i kø – især i kølvandet på canadieren Ben Johnsons skandaleløb på 100-meteren ved OL i Seoul. Her satte han verdensrekord med 9.79 sekunder for to dage efter at blive sparket ud af Legene, efter at han blev testet positiv for doping.

Det blev Flo-Jo aldrig. Hverken sparket ud eller testet positiv. Til gengæld måtte hun leve med mistanken.

Og snakken både i krogene og i klummerne hos de store amerikanske dagblade blev ikke mindre, da hun i februar 1989 – bare fem måneder efter at have brændt cindersbaner af i sit rekordræs – på et tårevædet pressemøde meddelte, at der ikke ville komme en efterfølger til The Summer of Sprint. Det var slut. Ikke mere Flo-Jo på løbebanerne.

Florence Griffith Joyner viser en væsentlig del af sit image frem - neglene.

Spekulationerne steg til nye højder. For sprintdronningens abdicering faldt nærmest sammen med, at Det Internationale Atletik Forbund, IAAF, med afsæt i Ben Johnson-bataljen ville skrue yderligere op for kampen mod doping.

Var der en sammenhæng? Når IAAF skruede op, måtte Flo-Jo så skrue ned?

Kvalt i sin seng

Hun holdt sig i rampelyset - som en skuespiller i en sæbeopera - men tonede længere og længere ud i udkanten af kendis-spotlightet. Skrev børnebøger, malede og blev ekspertkommentator.

Der kom dog meldinger om et helbred, der gav efter i sømmene. I 1996 fik hun et slagtilfælde i et fly fra Californien til St Louis. Familien sørgede for, at det var al information, der slap ud om hændelsen.

21. september 1998 døde Florence Griffith-Joyner i sin seng. Hun blev ifølge det lokale politi kvalt ved et epileptisk anfald.

Hun blev 38 år.

Den tyske anti-doping-ekspert Frtiz Sörgel mener, at hendes død ikke blev et trist punktum, men måske endnu et spørgsmålstegn.

- Det kan være naturligt, at sådan noget som dette sker med en person i en alder af 38 år, når der er en underliggende sygdom, der fører til epileptiske anfald. Men måske med den baggrund, at der har været års doping involveret, har han udtalt.