Atletik

Velkommen til Afrikas Horn mod resten af verden

Halvmarathon er som så mange andre løbediscipliner domineret af landene fra Afrikas Horn. Men hvorfor egentlig?

Se VM i halvmarathon på TV 2 PLAY

Den 17. oktober - 6 meter over havets overflade på stranden i Gdynia, Polen - mødes løbere på tværs af lande, kultur, etnicitet, religion, sprog, uddannelse og træningsopfattelser om at blive verdens bedste på halvmarathon.

De 21.097 meter var planlagt til at blive afviklet den 29. marts, men covid-19 har været årets sværeste modstander. Den kender ikke til alder, genetik eller nationalitet, så mesterskaberne er flyttet til oktober.

Eliteidræt handler oftest om genetik og forvaltning af de medfødte fortrin

Rammerne er stramme, før de aktive får startret. De skal testes, før de rejser til Polen - og straks igen ved ankomsten. Svaret på testen gives inden for en time; er man ikke virusfri, var Polen og VM blot en drøm.

Det er et mesterskab, der har fået større og større status, idet det Internationale Atletik Forbunds (IAAF) løbskalender presses mere og mere af diverse by-marathon, af arrangører, der gerne betaler for at se de bedste i verden. En halvmarathon slider mindre på kroppen, på psyken, man restituerer hurtigere, og sæsonen åbnes for flere starter og startpenge.

I år er det 15. gang siden 1999, at IAAF byder op til løb og fest. VM-ruten langs havnen ud mod Østersøen er attraktiv med pæne lange stræk, men også med 12 90-graders- og 2 180-graderssving på bl.a. Seaside Boulevard ned mod stranden. De mange sving kan blive en udfordring og have negativ indflydelse på sluttiderne - men nok ikke placeringerne.

Ruten i Gdynia.

Kommer udsættelsen til at påvirke mesterskabsresultaterne? Meninger er delte.

Nogle argumenterer for, at når næsten alle stævner har været aflyst siden marts, kommer de aktive til at mangle konkurrenceskarphed. Andre taler for, at den konkurrencefrie periode har givet tid til at opbygge formen, til at restituere, til at komme sig over eventuelle skader og yderligere til at blive motiveret. De seneste ugers europa- og verdensrekorder taler der eget sprog.

Et Horn i siden på konkurrenterne

Historisk har der siden 1999 været uddelt 169 medaljer, og landene på Afrikas Horn samt et par naboer har været alt dominerende. Kenya har vundet 34,3 procent af medaljerne, Etiopien 22,5 procent og Eritrea 8,3 procent. Sammen med Tanzania, Uganda og nationaliserede kenyanere har de samlet vundet 121 medaljer svarende til 71,6 procent.

Japan har dygtigt undgået ”Hornet.” Deres 14 medaljer er primært vundet i kvindernes konkurrencer. 12 lande fra resten af verden har delt smulerne fra talenternes bord.

Danmark har oftest været repræsenteret af kvinder med fine placeringer i den bedste tredjedel til halvdel ved Gitte Karlshøj, Annemette Jensen, Jessica Draskau-Petersson og Maria Sig Møller. Mændene har først de senere år markeret sig internationalt med bl.a. Abdi Hakin Ulads 34.-plads af 113 startende i 2014 samt i 2018, hvor han blev nummer 29 af 160.

Hvorfor Afrikas Horn?

Halvøen med form som spidsen af et næsehorns horn har kyst mod Det Indiske Ocean og mod Adenbugten. Her ligger landene Djibouti, Eritrea, Somalia og Etiopien. De to sidste har grænser til Kenya.

Området består primært af højsletter (1600-2200 meters højde) og af bjerge - mange over 4000 meter. Landskabet, geografien og 'træningsbanerne' blev dannet under skabelsen af Great Rift Valley. En kløft i Jordens skorpe, der strækker sig fra Tyrkiet, ned over Tanzania og Uganda til Mozambique.

Det er områder, der i årtusinder, i generationer ikke kendte til landegrænser, til teknologisk infrastruktur, til politiske grænser; men til stammer, klaner, stammesprog, nøjsomhed. De overlevede som jægere og samlere, som nomader, som hyrder, der vandrede på sletterne, ofte med de faste partnere: Sult og faste.

De heldigste slog sig ned som hyrder og bønder, de levede på sultegrænsen. Men de fleste overlevede. Dengang var stammerne ikke bevidste om kostsammensætning, om makronæringsstofferne fedt, proteiner og kulhydrater.

Forskere peger i dag på, at nødsituationen, fasten, måske evolutionært og via selektion indirekte har skabt forudsætningerne for, at de lokale har kunnet overleve på minimalt kulhydrat- og proteinindtag, men til gengæld på store mængder fedt. De konkluderer ligeledes, at evolutionen, tilpasningen til en anderledes kostsammensætning, kan indgå som et af succeskriterierne for ”Hornets” løberesultater.

Livsbetingelserne, det fysiske alarmberedskab, kampen for overlevelse, kampen om kroppen, skabte fortællingerne, myterne, deres kulturværdier, deres egne helte, religion og traditioner. Men faren er, især med nutidens granskning af årsager til specifik adfærd, at etnicitet, genetik med videre blandes sammen til racisme. Men der er vel intet i vejen for, at evolutionær udvikling baseret på overlevelse har fremmet fysiske fortrin, der slår igennem i langdistanceløb. Eliteidræt handler oftest om genetik og forvaltning af de medfødte fortrin gennem hård og målrettet træning.

Hvem er de så?

På verdensranglisten over de 52 bedste mænd kommer 39 fra Kenya, 10 fra Etiopien, 1 nationaliseret kenyaner for Bahrain, 1 fra Eritrea og 1 uden for Afrika. Alle har løbet distancen på 59:15 minutter eller hurtigere.

Verdensrekorden på 58:01 min blev sat af Geoffrey Kamworor den 15. september 2019 under Copenhagen Half Marathon. Den kenyanske løber passerede undervejs 5 kimometer på 13:53, 10 kilometer på 27:34 min (splittid på 5000 meter: 13:41min,) 15 kilometer på 41:05 (splittid 13:31) - og 20 kilometer på 55:00 og brugte 3:01 på de sidste 1097 meter.

Det sætter verdensrekordtempoet i relief, at den danske rekord på 5000 meter på bane fra år 2000 indehaves af Dennis Jensen, Sparta AM, med 13:25.39.

På kvindernes verdensrangliste over de 50 bedste er der 25 fra Kenya, 16 fra Etiopien samt yderligere 7 nationaliserede etiopiere og kenyanere.

Verdensrekorden 1:04.31 for de 21.000 meter er fra 2020. Ababel Yeshaneh fra Etiopien fik 100.000 dollars for at vinde løbet og sætte verdensrekord. Hendes gennemgangstid på de første 10 km (30:18) var kun 1 sekund langsommere end verdens hurtigste tid på 10.000 meter i 2019.

Ababel Yeshaneh slog verdensrekorden i Ras Al Khaimah.

De danske rekorder indehaves af: Carsten Jørgensen, Blovstrød Løverne, der i 1998 løb 1:01.55 samt Dorthe A. Rasmussen, Glostrup IC, der i 1991 løb den halve marathon på 1:09.48.

Præstationerne og belastningerne taler for sig selv. Hos de bedste mænd pumper hjertet cirka 40 liter blod ud i kroppen per minut. Det svarer til, at der fyldes 4 gulvspande med blod pr. minut. Når jeg hjemme under køkkenhanen fylder en 10 liters gulvspand under maksimal hastighed/tryk, så tager det 52 sekunder pr. spand - eller 3 min og 50 sekunder for 4 spande - altså de 40 liter, der løber igennem en mandlig eliteatlets hjerte per minut.

Næsehornet er tykhudet og har et vanskeligt temperament

Lykkes det for resten af verden at tæmme det?

126 kvinder og 157 mænd fra 62 landshold stiller til start i Gdynia den kommende weekend.

De danske hold er udtaget af landstræner Kersti Jakobsen, og de ser spændende ud.

Kvinderne stiller med to individuelle starter: Karen Ehrenreich, Aarhus 1900 AL, og Laura Valgreen Petersen, Odense Atletik.

Hos mændene stiller Danmark med tre deltagere, der indgår i holdkonkurrencen: Andreas Lommer, Odense Atletik, Thijs Nijhuis, Viborg AM, og endelig Simon H. Køningsfeldt, HMRC. De har alle vist flotte resulter i 2020. Abdi Ulad, Hvidovre AM, har desværre med kort varsel meldt afbud på grund af en skade.

Det internationale felt domineres igen af løbere fra Afrikas Horn; men overraskelsen kan komme fra Sifan Hassan, Holland (tidligere Etiopien) - den regerende verdensmester på 1500 og 10.000 meter fra 2019. Hun satte den 10. oktober europarekord på 10.000 meter med 29:36.67. Det er en løber i topform - men kan hun nå at restituere og blive mesterskabets overraskelse?