OL Tokyo 2020

Kvalmende mantra bag vanvittig norsk rekord

Norges Karsten Warholm blæste verdensrekorden på 400 meter hæk omkuld båret oppe på humor og et mantra, de har hørt til kvalmegrænsen nordpå.

Først tog han sig til hovedet. Munden åben på vid gab i ren forbløffelse.

Og så den umiddelbare reaktion. Som Superman rev han sin dragt itu hen over brystet, mens det på klingende norsk lød:

-Jaaaaa. Jaaaa.

Og det var ikke OL-guldet, som forbløffede norske Karsten Warholm efter de 400 meter hæk. Det var de blinkende tal på lystavlen.

45.94.

Vi tager den lige igen. Femogfyrre komma fireoghalvfems. Første mand i historien under 46 sekunder på distancen.

Og med det vildeste nyrehug længe set til en verdensrekord. Warholm var hele 76 hundrededele af et sekund hurtigere end den rekord, han selv satte hjemme i Oslo i optakten til legene i Tokyo.

Et løb til evigheden kalder de det i de internationale medier, det som nordmanden præsterede, hvor sølvvinderen Rai Benjamin også var hurtigere end den tidligere verdensrekord. Men bare ikke hurtigere end den 25-årige nordmand.

Og Benjamin troede ikke sine egne øjne, da han så tiderne på lystavlen.

- What the hell, tænkte amerikaneren.

Det evige mantra

Ingen ved, hvad en lidt trind aldrende herre på 64 somre tænkte, da han på tribunen kunne se sin protege smadre verdensrekorden med det, der i atletikkens verden nærmest er lysår. Men der er en god chance for, at han hentede det evige mantra frem, som han igen og igen har fodret de norske medier med.

Faktisk i så enorme mængder, at han op mod OL på et pressemøde erkendte, at de fremmødte pressefolk ville være ved at kaste op over ordene.

- Det er bedre med godt gjort, end godt sagt.

Den trinde mand er Leif Alnes, Karsten Warholms træner. Og nok så vigtigt: Karsten Warholms ven. En væsentlig del af Warholms succes.

- Det er vigtigt at træne med virkelig, virkelig høj kvalitet, og jeg tror, det er en af vores hemmeligheder. Vi træner med næsten samme kvalitet, som vi har i konkurrencerne, sagde Warholm tidligere på året til CNN.

Ikke et statement med den store tyngde. Men djævlen ligger i detaljen – og detaljen er flertalsformen. For det handler ikke om en Karsten Warholm med royalt storhedsvanvid, der taler i ’vi’-form om egne præstationer. Det handler om et samarbejde med Alnes, der har sneget sig ind i nordmandens selvopfattelse.

I individuel sport, hvor det hele afhænger af jeg’et, opererer Warholm med et vi.

Typisk drenge-venskab

Leif Alnes var egentlig ved at stoppe som træner, da den unge nordmand bankede på døren i 2015. Warholm havde egentlig gjort sig i mangekamp, men ville nu fokusere på 400 meter hækkeløb. Han blev ledt i retning af Alnes, som nordmanden ikke er bange for at kalde ikke bare Norges, men verdens bedste træner.

Og det handler især om et fællesskab, der virker ud over træningen. Og det handler i den forbindelse i den grad om humor.

- Vores forhold er et typisk drenge-venskab. Vi driller hinanden, vi har lavet en masse sjov sammen, og vi deler den samme form for humor, har Warholm sagt om det bånd som mesteren og lærlingen har fundet sammen.

- Det er som om, vi har samme alder. Om det så er fem år eller 50, er op til dig at vurdere.

Og det kan ses, hvis man kigger igennem Karsten Warholms Instagram, hvor Alnes ikke er bleg for at være med på en spøg eller to.

Samtidig giver de hinanden råt for usødet, som da Leif Alnes for nogle år siden sagde, at Warholm var fed. Svaret var, at Alnes skulle kigge sig selv i spejlet, og så hoppede de begge ombord i en kostomlægning og tabte sig. Alnes øgede mængden af grøntsager og skar nærmest kødet væk fra kosten. Warholm skar voldsomt ned på sit slikindtag og drak færre øl.

- Det virkede for os begge, konkluderer Warholm med et smil om den hårde men samtidig kærlige tone.

Humoren holder frygten væk

Netop humoren og jagten på det sjove er essentielt i Warholms jagt på den form, der nu har bragt hans navn helt derop, hvor man snakker om, at nordmanden med verdensrekorden er i samme klasse som Usain Bolt, den legendariske jamaicanske sprinter.

For humoren er med til at holde frygten fra døren.

- Jeg tror, de ting, der motiverer dig, også kan skabe noget frygt, fortalte Warholm til Wolrd Athetics’ hjemmeside i juli.

- Og jeg nægter at lade mit liv, og det jeg stræber efter, blive min frygt.

Så mens Karsten Warholm hver aften kan lægge sig til at sove i de sædvanlige ni-ti timer, han skal have, uden frygt, kan han også lægge hovedet på puden vel vidende, at der er én mand, der gør alt for, at nordmanden kan udvikle sig yderligere.

Leif Alnes har nemlig ikke det store søvnbehov. Bare tre-fire timer behøver træneren, der ellers bruger tiden på at tænke. Tænke på Warholm og dennes udvikling.

- Han tænker på, hvordan vi kan udvikle os. Hvordan vi kan gøre det bedre, har Warholm forklaret – med det der kollektive ’vi’ igen.

- For mig er det hans største værdi. Hvor ofte finder du en nørd, der også er socialt begavet? En person, der kan arbejde så analytisk og dybt med atletik, men på samme måde er en fantastisk kommunikator. Det er hans største gave.

Hvorvidt de norske journalister er enige, når de sidder med kvalmen i halsen efter at have hørt Leif Alnes for Gud-ved-hvilken-gang messe sit mantra, er så en helt anden sag.

- Det er bedre med godt gjort, end godt sagt.

Fokus på sig selv

Men der er en mening med galskaben og trivialiteten, for som Warholm fortolker sin læremesters messen, så handler det om fokus.

- Der bliver ikke uddelt nogle medaljer for det, du siger op til et løb. Der bliver delt medaljer ud, for det vi gør. Egentlig synes jeg, det siger sig selv, men det gør det så alligevel ikke. For ved du, hvad jeg siger om common sense? It's not som common anymore, har Warholm sagt til Nettavisen.

Og Alnes selv er helt på samme linje som eleven.

- Vi forsøger at holde mest fokus på det, vi selv styrer. Det er de ting, vi kan gøre noget ved, og som vi kan lære lidt af. Vi vil selvfølgelig forsøge at holde øje med det, der foregår, men uanset hvilket niveau du er på, så handler det om at gøre dit bedste, og hvis nogen er bedre, kan du ikke gøre noget ved det, har Leif Alnes sagt.

Tidlig tirsdag morgen dansk tid satte Karsten Warholm en fed streg under mantraet. Og mere til. For det var ikke bare godt gjort. Det var eminent.

På vej på opløbssiden afviste han et angreb fra Rai Benjamin, og selvom han ikke kunne mærke sine ben de sidste 20 meter, holdt han ikke bare amerikaneren fra livet. Han løb også sit livs løb.

- Jeg troede ikke, det perfekte løb eksisterede. Men i dag er jeg faktisk i tvivl, sagde nordmanden efter rekordløbet.

En der ikke tvivlede sad på tribunen. For var der en person, der troede på sin elev, så var det Leif Alnes. Han havde hele tiden troet på, at der på øen Ulsteinvik for 25 år siden blev født en knægt, der kunne hamre igennem det, der i 400 meter hæk er at betragte som en lydmur. De 46 sekunder.

- Ja, vi har snakket meget om det faktisk. Men kun på værelset, lød det fra Alnes til NRK efter den imponerende verdensrekord.

Og Warholm bekræfter, at drømmegrænsen er blevet vendt fra tid til anden – men mest fra læremesterens mundtøj.

- Men faktisk har han ikke villet sige det offentligt, for du kender mantraet.

Og mere behøvede rekordholderen og guldvinderen ikke sige. For de kender det mantra til bevidstløshed grænsende til det kvalmende.

- Det er bedre med godt gjort, end godt sagt.