European Games

Holst sikrer dansk medalje: Det største nogensinde

Emil Holst er klar til semifinalen i badminton ved European Games. Det betyder, at han er sikret en medalje, og det er stort for danskeren.

- Det er det største, jeg har været med til nogensinde, så at være inde i medaljerne og i semifinale/finale, det betyder helt sindssygt meget for mig. Jeg er rigtig stolt lige nu, siger han til TV 2 SPORT.

I kvartfinalen slog Emil Holst til førsteseedede irer Scott Evans.

- Jeg synes, jeg spillede godt og fightede godt, og jeg er sindssygt glad lige nu og rigtig lettet, siger Emil Holst.

Nu er Holst så forbi den formentlig sværeste forhindring på vejen, og han er altså allerede sikret minimum en bronzemedalje.

- Det føles dejligt. jeg har været nervøs op til denne her kamp og presset, fordi jeg rigtig gerne vil vinde denne her turnering, og Scott var førsteseedet, så det var ham, man skulle slå for at have en rigtig god chance for at vinde guld.

I semifinalen venter tyske Dieter Domke. Den kamp spilles lørdag morgen klokken 7.