Fjerdansker favorit mod tung tysker

Se European Games på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY

Emil Holst stod for fredagens helt store badmintonsensation ved European Games, da han slog den topseedede irer Scott Evans i to sæt i kvartfinalen.

Og det var også en stolt Emil Holst, der efter kampen kunne glæde sig over, at have sikret sig en medalje

- At være i en semifinale eller finale og være inde i medaljerækken, det betyder helt sindssygt meget for mig lige nu.

Lørdag morgen står Holst overfor tyske Dieter Domke, og danskeren har gjort sig nogle tanker om, hvordan han får finalepladsen i hus.

- Han er lidt større, han er vel næsten to meter. Han har et meget godt angrebsspil, men han er også lidt tung i det, så han skal flyttes hurtigt på kryds, så kan det være jeg kan få nogle bolde hurtigt ned.

TV2 SPORTs badmintonekspert Jim Laugesen har også et bud på, hvordan det danske stjernefrø skal nå til finalen.

- Emil skal sørge for at flytte Dieter Domke fra side til side. Han er en stor spiller, så der skal hele tiden holdes et højt tempo.

- Han skal sørge for at vise det store overskud, som han havde i kampen mod Scott Evans og samtidig styre presset.

Badmintoneksperten er dog ikke i tvivl om, at det er en opgave Emil Holst bør kunne klare.

- Efter det flotte resultat i kvartfinalen er han helt sikkert en af favoritterne til at vinde hele turneringen – og derfor er han også favorit til at vinde semifinalekampen mod Domke lørdag. Det kræver dog, at han holder niveau og spiller som han gjorde mod Scott Evans, siger Jim Laugensen.

Emil Holst er lørdag i aktion fra morgenstunden.

Du kan se Emil Holst spille semifinale direkte på TV2 SPORT fra kl.10.55.

Herunder kan du se Emil Holst sende den topseedede irer ud ad European Games.

Emil Damsø Holst

  • Født: 9. januar, 1991
  • Disciplin: Herresingle
  • Klub: Solrød Strand Badminton Klub
  • Træner: Kenneth Jonassen
  • Begyndte med sin idræt: som 16-Ã¥rig, 2007
  • Største præstationer
  • EM-guld for hold, herre, 2014
  • Vinder af Finish Open, 2014
  • Guld ved Bulgaria Open
  • Guld ved Ukraine Open
  • Guld ved Junior EM, 2009