European Games

Mixed double-duo vinder tredje guldmedalje

Det blev søndag til endnu en dansk guldmedalje ved European Games i Baku, da den danske mixed double Sara Thygesen og Niclas Nøhr nåede helt til tops.

Dermed er Danmark oppe på 11 medaljer i alt og heraf er tre af dem guldmedaljer. Alle tre hentet af danske badmintonspillere.

Sara Thygesen og Niclas Nøhr besejrede i finalen den fjerdeseedede franske duo Audrey Fontaine og Gaetan Mittelheisser i to sæt - med cifrene 21-16, 21-16.

Danskerne, som vandt Irish Open sidste år, var generelt en klasse bedre i hele kampen, som varede 36 minutter.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det er en fed følelse at vinde så stor en turnering.

- Jeg havde egentlig forventet en tættere kamp måske i tre sæt, men det er vores fortjeneste, at der aldrig rigtig kom spænding om resultatet, siger Sara Thygesen.

I første sæt fulgte den franske duo nogenlunde med, men danskerne virkede til at have kontrol over begivenhederne.

Klasseforskellen blev endnu større i andet sæt, hvor Audrey Fontaine og Gaetan Mittelheisser havde svært ved at følge med.

Der var tilmed plads til, at Niclas Nøhr midt i en duel skiftede ketsjer, uden at det gav bagslag, da det endte med dansk point efter en fransk fejl.

Tredjeseedede Sara Thygesen og Niclas Nøhr bragte sig foran 17-11, og selv om den franske duo reducerede til 13-17 og lidt senere 16-19.

Men danskerne holdt hovederne kolde og strammede grebet om kampen, da det hele skulle afgøres.

En fransk smash i nettet gav fire danske matchbolde, og den første blev udnyttet til endnu en stor triumf ved European Games.

- Jeg har det så fantastisk. Det er en helt ubeskrivelig følelse efter at have vundet den største sejr i vores karriere.

- I finalen fuldendte vi en god turnering fra vores side, og da jeg hang i luften på det sidste smash, tænkte jeg, at nu skal den bare ned. Og det kom den, siger Niclas Nøhr.

Det endte med guld til Danmark i tre ud af fire badmintonfinaler ved European Games.

Herunder kan du se Niclas og Sara hive guldet i land.

GULD: Badminton

GULD: Badminton

Mathias Boe og Carsten Mogensen vinder 21-8, 21-13 i mændendes badminton-double over det russiske par Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Læs mere: Guld til Danmark: Boe og Mogensen udraderer russere i finalen

Foto: Scanpix

GULD: Badminton

GULD: Badminton

Andenseedede Line Kjærsfeldt vandt på fornem vis 18-21, 21-19, 21-9 over den useedede belgier Lianne Tan.

Læs mere: Line Kjærsfeldt fordobler dansk guldhøst i Baku

Foto: TV 2 SPORT

GULD: Badminton

GULD: Badminton

Sara Thygesen og Niclas Nøhr besejrede i mixeddouble-finalen den fjerdeseedede franske duo Audrey Fontaine og Gaetan Mittelheisser i to sæt - med cifrene 21-16, 21-16.

Læs mere: Mixed double-duo vinder tredje guldmedalje

Foto: Scanpix

GULD: BMX

GULD: BMX

BMX-køreren Simone Christensen vinder guld. Hun kørte i tiden 37.074.

Læs mere: Mere dansk medaljeregn: BMX-kører vinder guld​

Foto: Scanpix

SØLV: Bueskyd.

SØLV: Bueskyd.

Maja Jager måtte nøjes med sølv efter finalenederlag til tyskeren Karina Winter i kvindernes individuelle konkurrence. Den tyske skytte vandt finalen med 6-2 efter fantastisk skydning i den afgørende fase.

Læs mere: Maja Jager får Danmarks anden European Games-medalje

Foto: TV 2 SPORT

SØLV: Riffelskyd.

SØLV: Riffelskyd.

Stine Nielsen og Steffen Olsen tabte finalen i 10 meter riffelskydning for mixede hold til det stærke italiensk team, Petra Zublasing og Niccolo Campriani, med 5-4.

Læs mere: Sådan! Endnu en sølvmedalje til Danmark

Foto: TV 2 SPORT

SØLV: Badminton

SØLV: Badminton

Ottendeseedede Emil Holst led et 12-21, 21-23-nederlag til den tredjeseedede spanier Pablo Abian i mændenes single-finale i badminton.

Læs mere: Mere sølv: Emil Holst skuffer i finalen

Foto: Scanpix

BRONZE: Kajak

BRONZE: Kajak

René Holten Poulsen fik bronze ved mændenes 1000 meter enerkajak.

Det blev tyske Max Hoff, der løb af med sejren og guldet i Aserbajdsjan. Portugisiske Fernando Pimenta vandt sølv.

Læs mere: Første European Games medalje nogensinde er i hus

Foto: Scanpix

BRONZE: Badminton

BRONZE: Badminton

 

Damedoublen Lena Grebak og Maria Helsbøl tabte i semifinalen til russiske Ekaterina Bolotova og Evgeniya Kosetskaya i tre sæt. Begge tabende nationer i semifinalerne får bronze, og dermed medalje til Danmark.

Læs mere: Nederlag giver dansk bronze i badminton

Foto: TV 2 SPORT

BRONZE: Svømning

BRONZE: Svømning

17-årige Tobias Bjerg, der kvalificerede sig til finalen i 50 meter bryst i tredjehurtigste tid, levede op til præstationen i semifinalen og vandt bronze i tiden 28.04.

Læs mere: Ny dansk medalje: Svømmetalent henter bronze i bassinet

Foto: Scanpix

BRONZE: Svømning

BRONZE: Svømning

I tiden 25:45 sikrede Julie Kepp Jensen bronzemadljen og samtidig slog hun den danske juniorrekord, som hun selv havde sat tidligere på dagen.

Læs mere: MEDALJE: Julie Kepp Jensen sikrer dansk bronze

Foto: TV 2 SPORT

BRONZE: Svømning

BRONZE: Svømning

15-årige Julie Kepp Jensen sikrede sig sin anden bronzemedalje. Denne gang i 50 meter butterfly.

Danskeren svømmede finalen i imponerende 27,19 sekunder. Den østrigske sølvvinder var en hundreddel hurtigere end Julie Kepp Jensen, mens der var også blot en hundreddel ned til nummer fire.

Læs mere: Endnu en medalje: 15-årig dansk svømme-åbenbaring gør det igen​

Foto: TV 2 SPORT

Danmark har vundet i alt 12 medaljer ved European Games i Baku. På forhånd lød DIF's målsætning på fem medaljer.

Sara Thygesen

  • Født: 20. januar, 1991
  • Disciplin: Mixed double
  • Træner: Lars Uhre
  • Begyndte med sin idræt: som 14-årig, 2005
  • Største præstationer
  • Dansk mester mixed double, 2012
  • Sølv i damedouble, 2014
  • EM-guld for mixed hold, 2014
  • Guld ved Irland Open Challenge Tournament, 2014
  • Sølv ved Scottish Open Grand Prix i mixed double

Niclas Nøhr

  • Født: 2. august, 1991
  • Disciplin: Mixed double
  • Klub: Solrød Strand Badmintonklub
  • Træner: Lars Uhre
  • Begyndte med sin idræt: som 19-årig, 2010
  • Største præstation
  • Bronze ved junior-EM, 2009