Badminton

Danskere misser titelforsvar i Tyskland

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen har meldt afbud til German Open.

Øverst: Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen sikrer dansk EM-guld for damehold

Der bliver ikke noget titelforsvar i damedouble ved badmintonturneringen German Open. Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen har nemlig meldt afbud.

Danskerne var ellers forsvarende vindere af turneringen, der spilles i Mülheim. Men Kamilla Rytter Juhl har døjet med en dårlig skulder, og derfor har parret altså valgt at trække sig, så de kan være klar til All England i næste uge.

German Open fungerer for mange af verdens bedste spillere som optakt til netop All England. Her er de danske VM-sølvvindere dog overbeviste om, at de igen er klar til at spille.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen var en del af det danske damelandshold, der for nylig genvandt EM. Sidste gang damedoublen var i aktion i en individuel turnering var ved sæsonfinalen i Dubai midt i december, hvor de nåede til finalen.

In 2015 we took the victory at the Yonex German Open. This year we are forced to stay home because of an injury. Of...

Posted by Kamilla Rytter Juhl and Christinna Pedersen on Monday, February 29, 2016