Conrad og Kolding misser All England-finalen

Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding må vinke farvel til All England-finalen. Lørdag aften tabte danskerne til et indonesisk par.

Den danske double med Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding er færdig ved All England.

Indoneserne Markus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo blev for stor en mundfuld i lørdagens semifinale.

Danskerne tabte en medrivende kamp i tre sæt.

Første sæt begyndte som lyn og torden, da den indonesiske defensiv allerede i første duel formĂĄede at samle et par bolde op, der nærmest sĂĄ ud til at være umulige at nĂĄ - heriblandt Ă©n bagom ryggen fra Sukamuljo - inden danskerne fik fjerbolden i gulvet.

Det blev 4-4, da Gideon måtte forsøge at skifte ketcher midt i en duel, og parrene fulgtes ad til 6-6.

Kevin Sukamuljo var klart farligste mand i det indonesiske makkerpar, og et par skarpe bolde fra hans ketcher sørgede for, at Conrad og Kolding var bagud med 8-11 ved sætpausen.

Pausen gjorde danskerne godt, og de tog de næste tre point, inden blandt andet en sprunget ketcherstreng for Mads Kolding kostede de næste to.

Danskerne kæmpede sig tilbage på 15-14 - den første rød/hvide føring siden 1-0 - og trods flere lækkerier fra Sukamuljo holdt Conrad og Kolding ved til 20-18.

Det betød to sætbolde - og på den anden afgjorde Mads Conrad sættet til 21-19 tæt under nettet.

Andet sæt begyndte som første - men denne gang med en dansk defensiv i verdensklasse, som gav fire point i træk, inden indoneserne kom på tavlen.

Den danske føring holdt til 7-4, hvor danskerne vandt en fantastisk duel, inden den begyndte at skrumpe ind. Men selvom indoneserne flere gange herefter kom pĂĄ pointhøjde, kunne Conrad og Kolding holde sætpause med en spinkel 11-10-føring.

Et par tvivlsomme serveaktioner fra indoneserne gav momentum efter den korte pause - og det blev vekslet til ti hurtige point i træk og otte sætbolde. 

Dermed var et dansk sættab nærmest uundgåeligt, og det skete med 21-13.

SĂĄ skulle kampen om finalepladsen ud i et afgørende sæt - men det begyndte ikke godt for Mads Conrad og Mads Kolding, der tabte de tre første bolde.

3-0-føringen til Gideon og Sukamuljo blev dog den største i 3. sæt i lang tid.

Danskerne kom nemlig tilbage pĂĄ 3-3, og derfra fulgtes parrene til 9-9, inden endnu en fantastisk duel - med tilhørende akrobatisk opsamling af Sukamuljo - gav endnu en 11-10-føring til Conrad og Kolding ved sætpausen.

Ingen af parrene formåede at stikke afgørende af, men ved 17-17 blev det svært fra danskerne, da indeneserne tog tre point i træk; det første via netkanten.

Desværre for danskerne blev den første af tre indonesiske matchbolde udnyttet.

Indonesernes 'svageste led' Gideon sagde en dropbold pĂĄ kryds, som to-meter-manden Mads Kolding ikke kunne nĂĄ ned til, efter endnu en duel, som var symbolsk for hele kampen; lynhurtig, medrivende og altsĂĄ med indoneserne som vindere.

Mads Conrad og Mads Kolding mĂĄtte dermed se sig besejret med 21-19, 13-21, 17-21, og misser muligheden for at vinde deres første Super Series-titel i tredje forsøg. Det er anden gang, at danskerne taber en semifinale ved All England.