Badminton

Både Axelsen og Antonsen slået ud i kvartfinalen

Danmarks to bedste herresinglespillere levede ikke op til seedningen og er færdige i Kong Kong Open.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen tabte fredag til Lee Cheuk Yiu, der spillede på hjemmebane, i kvartfinalen i Hong Kong Open.

Danskeren blev slået med cifrene 14-21, 19-21. Danskeren kom bagud fra start i første sæt, tog en lille føring på 6-5, men 23-årige Lee Cheuk Yiu stak fra ham og vandt med hele syv point.

Andet set så mere lovende ud, da den 25-årige dansker kom foran med 3-0, men Lee Cheuk Yiu halede ind på danskeren, og det blev tæt kamp indtil slut, hvor Axelsen måtte se sig slået.

Dermed misser den syvendeseedede dansker pladsen i semifinalen til den useedede spiller fra Hongkong.

Kort efter Axelsens kamp skulle Danmarks bedst placerede herresinglespiller, Anders Antonsen, i kampen.

Verdensranglistens nummer tre over oppe mod verdens nummer seks, Jonathan Christie, men heller ikke han levede op til rangeringen.

Antonsen tabte 21-15, 21-13 til Christie, som han ellers slog overbevisende i sidste uge.

Doubler røg også ud

Bedre gik det ikke for de to danske herredoubler og damedoublen.

Her tabte doublerne Maiken Fruergaard og Sara Thygesen og Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen deres kvartfinaler og røg dermed ud af turneringen.

Torsdag røg Kim Astrup og Anders Skaarup ud af turneringen. Det danske par, der var seedet som nummer otte, tabte med cifrene 15-21, 13-21 til malaysiske Aaron Chia og Soh Wooi Yik.

Senere fredag gælder det herresinglen Anders Antonsen, der skal spille om en plads i semifinalen i turneringen, der rangerer på niveau 4 på World Touren.