Badminton

Store navne sendt ud: De er klar til semifinalerne ved sæsonfinalen

Hverken Anders Antonsen eller Viktor Axelsen er videre i sæsonfinalen. Antonsen er ude efter en 'småpinlig' episode.

To danskere var med fra start, da årets sæsonfinaler i Kina onsdag blev servet i gang.

Fredag morgen dansk tid måtte Viktor Axelsen trække sig fra sidste gruppekamp, hvilket cementerede danskerens sidsteplads i gruppen.

Herresingle-kollegaen Anders Antonsen er ligeledes ude, selvom han vandt i tre sæt over Tzu Wei Wang. Antonsen skulle nemlig vinde i to sæt for at gå videre.

Men Antonsen var ikke klar over, at han skulle vinde i to sæt. Det fortæller han til TV 2 SPORT.

- Det er lidt småpinligt at stå der og være forvirret. Selvfølgelig er det for ringe, og vi er begge to pisse træt af det. Vi ville ønske, vi kunne lave det om, siger Anders Antonsen til TV 2 SPORT.

Axelsens exit var blandt de mere bemærkelsesværdige, ligesom verdens nummer to i herresingle, Chou Tien Chen, også røg ud, da han fredag tabte i to sæt til Chen Long. I damesingle måtte verdensmesteren, Pusarla V. Sindhu, også forlade sæsonfinalen efter gruppespillet.

De er klar til semifinalen

Herresingle - Gruppe A

  1. Kento Momota, Japan
  2. Tzu Wei Wang, Taiwan

Jonathan Christie bliver nummer tre, mens Anders Antonsen slutter sidst.

Herresingle - Gruppe B

  1. Anthony Ginting, Indonesien
  2. Chen Long, Kina

Chen Tien Chou slutter som nummer tre, mens Viktor Axelsen slutter sidst.

Damesingle - Gruppe A

  1. Chen Yufei, Kina
  2. Akane Yamaguchi, Japan

Pusarla Sindhu blev nummer tre, imens He Bingjao ender på fjerdepladsen.

Damesingle - Gruppe B

  1. Nozomi Okuhara, Japan
  2. Tai Tzu Ying, Taiwan

Thailænderne Ratchanok Intanon og Busanan Ongbamrungphan slutter henholdsvis tre og fire.

Herredouble - Gruppe A

  1. Endo/Watanabe, Japan
  2. Gideon/Sukamuljo, Indonesion

Kinesiske Li/Liu bliver nummer tre, imens japanske Kamura/Sonoda bliver nummer fire.

Herredouble - Gruppe B

  1. Yang Lee/Chi-Lin Wang, Taiwan
  2. Mohammad Ahsan/Hendra Setiawan, Indonesien

Malaysiske Aaron Chia og Wooi Yik Soh slutter treer, mens Lu og Yang fra Taiwan bliver nummer fire.

Damedouble - Gruppe A

  1. Yuki Fukushima/Sayaka Hirota, Japan
  2. Chen Qingchen/Jia Yifan, Kina

Kinesiske Du/Li slutter nummer tre. Polii/Rahayu fra Indonesien slutter sidst.

​Damedouble - Gruppe B

  1. So Hee Lee/Seung Chan Shin, Korea
  2. Matsumoto/Nagahara, Japan

Kim/Kong fra Korea bliver nummer tre, imens Kitiharakul/Prajongjai bliver nummer fire.

Mixed double - Gruppe A

  1. Wang Yilyu/Huang Dongping, Kina
  2. Dechapol/Sapsiree, Thailand

Seo/Chae fra Korea bliver nummer tre, imens Chan/Goh fra Malaysia ender som nummer fire.

Mixed double - Gruppe B

  1. Yuta Watanabe/Arisa Higashino, Japan
  2. Zheng Siwei/Huang Yaqiong, Kina

Indoneserne Faizal/Widjaja og Jordan/Oktavianti slutter henholdsvis tre og fire.