Axelsen og Antonsen storroser 'den evige toer', der hjælper dem til succes

Det er efterhånden ikke uvant for Kenneth Jonassen at sidde bag en dansk herresingle i de helt store finaler.

Lad os tage et par fra listen: En vundet VM-finale med Viktor Axelsen i 2017. Et nederlag til Anders Antonsen i finalen ved verdensmesterskaberne to år senere. Og så naturligvis den seneste triumf: Viktor Axelsens All England-sejr, som i dag er en uge gammel.

Derfor var det også med en særlig stolthed, at Jonassen kunne dreje omkring sig selv med en knyttet næve og trodse corona-truslen med en stor krammer til sin fynske verdensstjerne.

- At vinde det her all England med en herresingle. Det er noget, jeg har jagtet i mange år, lyder det, når Jonassen nu ser tilbage på den store triumf.

Ja, det går godt for dansk herresingle for tiden. Så godt, at man kan spekulere i, om det kun var en forstuvet fod, der gjorde, at der ikke stod to danskere i All England-finalen i Birmingham sidste søndag.

- Kenneth Jonassen er en af de få trænere i verden, der kunne have sat sig ind til All England på finaledagen, knappet en Pilsner op, og have gjort sig selv arbejdsløs. Det viser vel, at han har gjort sit job meget godt, siger TV 2 SPORTs badmintonekspert Jim Laugesen.

Og roserne stopper langt fra dér.

- De resultater, han har lavet, taler for sig selv. Det, han har lavet de senere år med Viktor og med Anders, er vanvittigt flot. Så for mig står han som en af de allerbedste trænere lige nu, siger landsholdsspiller Jan Ø Jørgensen.

- Udgangspunktet var altid, at nederlagene skyldtes mig.

Vi springer lidt i tiden. Lige knap 22 år tilbage. Det er den 22. maj 1998, og en bare 24-årig Kenneth Jonassen er i kamp mod Malaysiske Roslin Hashim. Det er det femte og afgørende opgør i Thomas Cup-semifinalen, og den unge Jonassen kan sende Danmark i finalen ved VM for hold.

Men sådan går det ikke. Godt nok vinder han et tæt første sæt. Men i de to næste bliver han så godt som spillet ud af banen.

- For mig at se var det meget nervøst, da han tabte den kamp. Vi taler om en spiller, som han slog med nul og syv i deres næste møde, husker Jim Laugesen, som selv var en del af Thomas Cup-holdet dengang.

Efter nederlaget forsvandt den skuffede herresingle fra hallen. Da holdkammeraterne kom tilbage på hotellet, fandt de ham i træningslokalet, hvor han ‘straffede sig selv’. Han mente, det var hans skyld alene, at holdet ikke skulle spille finale dagen efter, og på det tidspunkt var løsningen at knokle skuffelsen og frustrationerne ud.

- Det er ikke sådan, at jeg vil anbefale andre at gøre det, men sådan gjorde jeg dengang, og jeg havde nok ikke gjort sådan som 34-årig. Men ja, jeg var hård overfor mig selv, erkender den nu 45-årige Jonassen.

- Udgangspunktet var altid, at nederlagene skyldtes mig. Når jeg tabte, så var det ikke andres skyld. Så var det min skyld, og så måtte jeg finde forskellige måder at løse det på.

Løsningen blev hårdt arbejde, som også var et kendetegn for en fornem aktiv karriere, der sluttede i 2008.

Selvom han undervejs nåede andenpladsen på verdensranglisten samt flere store sejre, vil han nok hos mange blandt det forkælede danske badmintonpublikum blive husket som den evige toer.

For der var lige én, der hele tiden var lidt bedre.

Han hedder Peter Gade.

En fantastisk træningsmakker

- Peter var foran mig mere eller mindre hele tiden i alle årene. Han var en bedre og dygtigere badmintonspiller.

15-1 endte den officielle indbyrdes statistik mellem de to rivaler og kammerater. Irish International i 1995 var den eneste gang, Jonassen fik lov at juble over en officiel sejr mod Gade.

For det var de. På én gang rivaler og samtidig kammerater, husker Peter Gade.

- Jeg satte utrolig stor pris på, at vi i den daglige træning ikke var bange for at presse hinanden og gå hårdt til hinanden. For mig var han en fantastisk træningsmakker. Men selvfølgelig var der også en rivalisering mellem os – det skal der være, når man er de to bedste herresingler i Danmark.

Og ‘den evige toer’ stemmer i. For selvom Gade stod i vejen ved flere af de store turneringer, husker Jonassen rivaliseringen som ‘noget helt specielt’ karakteriseret ved en ‘exceptionel ærlighed’.

- Det optimerede mit badminton mere end det var en begrænsende faktor. Vi udnyttede hinandens kompetencer næsten til det maksimale. På den måde var Peter med til at flytte mig. Og jeg håber også, at jeg var med til at flytte ham.

Karrieren som spiller er helt begravet

Selvom hans aktive karriere er fuldstændig begravet, som han selv udtrykker det, kan han fortsat bruge erfaringerne derfra i trænerkarrieren, som allerede er i gang på 11. år. Han ved, hvordan man skal tænke som spiller. Han kan sætte sig ind i spillernes mind-set.

- Han forstår bare mig og nogle af de udfordringer, jeg har, på en måde, som der ikke rigtig er andre i mit liv, der gør på samme måde. Fordi han har levet det på nogenlunde samme måde, siger verdens aktuelle nummer tre Anders Antonsen.

- Han arbejdede også sindssygt hårdt, dengang han selv var spiller. Det synes jeg på en eller anden måde gør, at man har en ekstra respekt for ham. Man ved, hvor hårdt han selv har arbejdet, og man ser ham også som lidt sådan en jernmand.

I 2016 overtog Kenneth Jonassen posten som cheftræner for det danske badmintonlandshold. Forinden havde han i flere år været både assistent i Danmark og stået i spidsen for det Engelske landshold.

Som cheflandstræner har han selvsagt ansvaret og overblikket over den samlede, sportslige strategi på tværs af de fem kategorier. Men i den daglige træning er det primært herresingle-spillerne, der nyder godt af den tidligere topspillers opmærksomhed.

Udvikler spillere til verdensklasse

Landstræneren forlanger stenhårdt arbejde, en lyst til arbejde med sig selv. Og så skal forholdet mellem spiller og træner frem for alt være kendetegnet ved ærlighed.

- Jeg holder dem rimelig meget op på de aftaler, vi har. For det hjælper ikke, at vi sidder og bullshitter hinanden.

Og spillerne er ikke i tvivl om, at opskriften virker for manden, der i 2018 blev kåret til Årets Træner i Danmark på tværs af sportsgrene.

- Jeg synes, at Kenneth har en enormt stor andel i den succes, som herresinglerne har i Danmark. Det er selvfølgelig i samarbejde med hele teamet og alle vores andre sparringspartnere, mener Viktor Axelsen.

Nogen vil måske mene, at herresinglekategorien er en let kategori at overtage, fordi der her i landet er en lang tradition for gode herresinlge-spillere. Men samtidig er det en svær kategori, fordi de stærke traditioner også betyder ekstremt høje forventninger, forklarer sportschefen i Badminton Danmark, Jens Meibom

- Der er ingen tvivl om, at Kenneth formår at lave et træningsmiljø for herresingle, som udvikler spillere til verdensklasse. Det er ham, der styrer det i kraft af sin tjans som cheflandstræner. Det skal man ikke underkende. Det er ham, der sætter retningen – selvfølgelig i dialog med spillerne, siger sportschefen.

Målet over dem alle

For syv dage siden kunne Kenneth Jonassen krydse All England-guldet af på sin liste over personlige målsætninger. Men der er nok at tage af endnu.

I Januar forlængede Jonassen og Badminton Danmark aftalen, så han fortsat har ansvaret for Axelsen, Antonsen og resten af det danske badmintonlandshold indtil 2024. Med forlængelsen har forbundet særligt ét mål i sigte.

- Til OL går vi efter at tage en medalje. Det er vores målsætning. Man skal ikke have en Ph.d. i raketvidenskab for at vide, at vores herresingler er vigtige der. Det er dem, der har et rigtig højt niveau over tid, så vores største medaljehåb er selvfølgelig herresinglerne, men der kan også ske overraskelser, siger Jens Meibom.

Selv er Kenneth Jonassen også klar i spyttet, når han bliver spurgt til sit næste, store mål.

- Det er ganske naturligt målet over dem alle: OL-guldet, lyder den klare melding.

- Derefter starter jagten igen på endnu en All England-titel, VM-guld, vinde Denmark Open...