Badminton

Høyer forklarer speciel detalje ved omdiskuteret turneringsnavn

Poul-Erik Høyer er præsident i det internationale badmintonforbund. Christian Liliendahl / Scanpix Denmark

Kina har fået dispensation i navngivningen af deres største badmintonturneringer.

China Open.

Fuzhou China Open.

To kinesiske badmintonturneringer på World Touren, som størrelsesmæssigt og især navnemæssigt minder meget om hinanden.

Betingelserne var ellers tydelige i 2017, da buddene til den nye World Tour skulle indsendes af verdens nationer.

Hvis et land ville afholde flere turneringer, skulle den største af turneringerne navnemæssigt slutte på Open. Turnering nummer to skulle ende på Masters.

Alligevel har Kina gennem tre år på World Touren fået lov til at omgå betingelserne og have to turneringer, som navnemæssigt slutter på Open.

Kinesisk by følte sig degraderet

Forskelsbehandlingen i forhold til andre lande har skabt undren i badmintonkredse.

I TV 2 Badmintons seneste videopodcast forklarer præsidenten for det internationale badmintonforbund, Poul-Erik Høyer, hvorfor det forholder sig sådan.

- Det er en lille løsning, vi har forsøgt at finde. Man lavede en kontrakt og ud fra den kontrakt, havde Kina skrevet det ind, at man godt kunne kalde to turneringer for Open, og vi havde skrevet ind, at man kun kunne kalde én turnering for Open, og så den anden skulle hedde en Masters.

- Men Fuzhou følte, de blev degraderet. De følte sig berettiget til at kaldes Open, indleder OL-guldvinderen i herresingle fra 1996.

En 'mindelig' løsning

Den kinesiske by Fuzhou havde fra 2014 til og med 2017 huset landets største turnering China Open. Med World Tourens begyndelse stod Changzhou til at overtage værtsrollen for China Open, mens Fuzhou skulle overtage fra Changzhou som værtsby for den mindre turnering China Masters.

Jan Ø. Jørgensen blev den første danske herresinglespiller til at vinde China Open. Det gjorde han i 2016, hvor han slog kinesiske Chen Long i finalen.

I troen om, at de også kunne få opgraderet turneringen til at kaldes 'Open'.

- Så havde vi to turneringer, som skulle have heddet Masters og Open, og hvad gør man så. En beslutning blev taget på grundlag af det materiale, der var. Om det så er rigtigt eller forkert.

- Vi tog den beslutning, at man godt kunne gå lidt omkring den her skildring, sådan at det stadig var en definition, som stadig var en smule forskellig fra hinanden. Men stadigvæk så det var en mindelig løsning på en prekær situation, som i virkeligheden var skabt på noget papirarbejde, lyder svaret fra den danske BWF-præsident.

Ser et stort marked i Kina

Størrelsesmæssigt er China Open kategoriseret som en Super 1000-turnering på højde med All England og Indonesia Open. Mens Fuzhou China Open rangerer lige under som en Super 750-turnering. Ligesom Danmarks største turnering, Denmark Open.

Men rent verbalt adskiller de to kinesiske turneringer sig ikke mere, end at et bynavn er sat foran den lavere rangeret turnering. Noget som, BWF-præsidenten vedkender, kan være med til at forvirre fans.

Poul-Erik Høyer understreger dog, at Kina er utrolig vigtig i badmintonsammenhæng.

- Man kunne godt forestille mig, at det kinesiske marked ville blive større, end det er i dag. At der vil være så stor en interesse for badminton, at det vil være skidt at ødelægge et potentielt øget marked for os ved at holde igen lige nu, siger BWF-præsidenten, som i november var på en ti dages rekognosceringtur i Kina.

- De vil badminton så meget. Vi oplever en interesse, som jeg tror, vi alle kan få gavn af, hvis vi holder skruen lige i vandet. Det kræver en styrbar proces. Jeg tror på, vi får et meget større marked de næste 10 år.

Kim Astrup (tv.) og Anders Skaarup (th.) tog karrierens største titel med China Open i 2018.

China Open har eksisteret siden 1986. Seneste danske vinder af turneringen var Kim Astrup og Anders Skaarup i 2018.

Fuzhou China Open er kun én gang vundet af danskere. Det var under det gamle navn China Masters, hvor Jens Eriksen og Martin Lundgaard steg til tops i 2006. Turneringen blev stiftet året forinden.