Badminton

Kæmpe overraskelse: Antonsen færdig i Thailand

Her kan du få overblikket over de danskere, der er i aktion onsdag ved Super 1000-turneringen Thailand Open.

Se Thailand Open på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY

Tirsdagens åbningsdag ved Super 1000-turneringen Thailand Open bød på hele fem danske sejre. Lige så godt bliver det ikke onsdag.

Den helt store - negative - danske overraskelse kom i Anders Antonsens kamp mod Daren Liew, der er nummer 41 på verdensranglisten.

Danskeren, der er nummer tre i verden, tabte nemlig i to sæt.

De danske kampe

  • Lee/Shin (Sydkorea) - Amalie Magelund/Freja Ravn 21-10, 21-17
  • Alexandra Bøje/Mathias Christiansen - Phuangphuapet/Amitrapai (Thailand) 21-14, 21-12
  • Giquel/Delrue (Frankrig) - Mikkel Mikkelsen/Rikke Søby 21-15, 21-10
  • Lee/Wang (Taiwan) - Kim Astrup/Anders Skaarup 21-13, 21-18
  • Daren Liew (Malaysia) - Anders Antonsen 21-12, 21-18
  • Jordan/Oktavianti (Indonesien) - Niclas Nøhr/Amalie Magelund 21-17, 21-16

Antonsens nederlag

Onsdagens nederlag til Antonsen kom på baggrund af tre kvarters dominans fra Liew Daren, der formåede at spille til linjerne gennem næsten hele kampen.

Anders Antonsen fik ikke sit spil til at fungere i første sæt, og hans malaysiske modstander førte midtvejs i sættet med 11-6.

Danskeren fik aldrig fat igen, og da Liew gik fra 12-8 til 15-8 virkede Antonsen til at have smidt sættet.

De danske kvaler fortsatte i begyndelsen af andet sæt, og hurtigt kom malaysieren på 5-1 og siden 11-4.

På sidelinjen rystede landstræner Kenneth Jonassen på hovedet og forlangte, at aarhusianeren arbejdede hårdere.

Det hjalp kortvarigt, og danskeren havde sin bedste periode i kampen, men kom aldrig tættere på end to points afstand.

Thailand Open markerer et stort comeback for badmintonsporten.

To uger i træk spilles der Super 1000-turneringer i Bangkok, før festen slutter med sæsonfinalen ugen efter.