Badminton

Han var den danske All England-mester, der hellere ville surfe

Ib Frederiksen vandt All England-titlen i 1988 efter en finalesejr over landsmanden Morten Frost. Få år senere indstillede Ib Frederiksen karrieren.

Det blev beskrevet som turneringens største sensation, da den 23-årige Ib Frederiksen i 1988 vandt All England i herresingle som den første useedede spiller i turneringens 80-årige historie.

Men overskriften kunne også have været 'All England-mesteren, der hellere ville surfe.'

- Den holder hele vejen igennem. Det var faktisk det, der trak fra midt i 80’erne og så fremefter, fortæller en nu 56-årig Ib Frederiksen i TV 2 PLAY-programmet "Danske All England-legender".

Ib Frederiksen har i dag pakket badmintonketcherne væk og bruger mest tid med windsurfing.

- Allerede fra jeg gik på gymnasiet og var 17 år, der begyndte jeg at windsurfe, og det trak sindssygt meget i mig - også i hele min badmintonkarriere. Hver gang det var sommer, ville jeg gerne ud på vandet i stedet. Jeg kan stadig huske, at sommeren ’88 var rigtig god herhjemme til windsurfing.

Morten Frost i fokus

Alle øjne i badmintonverdenen var rettet mod Morten Frost, da 1988-udgaven af All England blev servet i gang.

Frost gik ind til turneringen som dobbelt forsvarende mester i herresingle, og da han igen spillede sig frem til finalen, stod han som favorit til titlen for tredje år i træk. Men den useedede Ib Frederiksen ville det anderledes.

- Det var en kamp på fysikken, hver gang man skulle vinde over Morten Frost. Langt de fleste spillere havde et problem med Morten Frost, fordi de ikke kunne komme igennem hans defensiv. Men jeg spillede ham på en måde, hvor jeg flyttede ham rundt på banen, som han normalt flyttede sine modstander rundt på banen, lyder det fra Ib Frederiksen.

Hans status som useedet var måske en smule misvisende. I starten af 1987 lå han nemlig nummer et på verdensranglisten, ligesom han i både 1986 og 1987 havde nået til kvartfinalen ved All England. Det var på grund af sygdom i perioden op til All England, at et par missede turneringer betød, at han ikke var seedet.

- Det var lidt skægt. Det er jo typisk sådan, at når man kommer bagfra, bliver det en stor sensation, og de foregående år havde jeg slået Morten Frost og stort set alle, der var med i turneringen. Så det var lidt sjovt at læse, det var en kæmpe sensation. Jeg syntes ikke selv, det var nogen sensation - i hvert fald ikke det år.

Finalen blev et dramatisk danskeropgør, der sluttede med cifrene 8-15, 15-7, 15-10 i Frederiksens favør.

Morten Frost kom over for at sige tak for kampen til Ib Frederiksen, der selv havde svært ved at forstå, sejren var i hus.

På Wembley, hvor turneringen blev spillet på daværende tidspunkt, kunne han lade sig hylde nede på den grønne bane, mens en dæmpet cafébelysning og spot på banen skabte en intens oplevelse.

- Det var en kæmpe oplevelse for mig. Det var noget, jeg havde drømt om - at stå som vinder af den største turnering, der var dengang. All England var i 1988 stadig større end VM, og det var selvfølgelig en fantastisk fornemmelse.

Ib Frederiksen med All England-trofæet i 1988.

Stoppede karrieren som 28-årig

I årene efter triumfen løb Ib Frederiksen ind i en træls periode. Allerede senere samme år pådrog han sig en skade, der gjorde det sværere og sværere at spille. Det gjorde ondt i højre ben.

Som forsvarende All England-mester stillede han op i 1989 og tabte i første runde.

- Jeg kunne godt mærke, der skulle ske et eller andet, så i slutningen af 1989 blev jeg opereret i højre knæ. Det gik ikke særlig godt, og der gik et helt år, inden jeg var rigtig tilbage igen. Så jeg mistede faktisk mine vigtigste år i min badmintonkarriere, fra jeg var 24 og et halvt til 26.

Ib Frederiksen bor i dag i Nordvestjylland, hvor han primært bruger sin fritid på at windsurfe.

Ib Frederiksen kom siden tilbage og vandt et par mærkbare turneringer, og han var med til VM i 1991 på hjemmebane i Danmark, men det gjorde stadigvæk ondt i knæet.

- I 1991 tænkte jeg, at jeg faktisk ikke havde lyst til det mere, så jeg stoppede efter VM på topplan. Det var lidt tidligt, for jeg var kun 28 år på det tidspunkt, fortæller Ib Frederiksen.

Tid til windsurfing

Allerede inden karrierens sidste badmintonslag var slået, var en anden passion begyndt at tage mere og mere over. Selvom han i 1988 følte sig selv som badmintonspiller under All England, så gik der ikke længe, før det billede var ændret.

- Et par år efter - i 1990, der betragtede jeg mig selv som windsurfer. Lige så meget som jeg var badmintonspiller.

Og da karrieren så endegyldigt var forbi, efterlod det en masse tid til hans store passion. Det begyndte også at trække Ib Frederiksen mere og mere til Klitmøller i Nordvestjylland, hvor han også huserer her 33 år efter All England-titlen.

- Så det var ikke svært for mig at stoppe på det tidspunkt, for jeg havde noget andet at prioritere i stedet for.

Ib Frederiksen havde ikke svært ved at tage valget om at stoppe badmintonkarrieren.

Faktisk var hans fokus på windsurfing gravist blevet øget op igennem 1980'erne, hvilket hans landsmænd begyndte at notere sig, når han mødte op til fællestræninger.

- De andre spurgte: ”Hvorfor fanden er du så brun i hovedet, Ib? Vi andre render rundt herinde i hallen.” Jeg havde været ude at surfe, sagde jeg så til dem. Det kunne de ikke forstå. Men det startede midt i 80’erne, og så blev det mere og mere. Til sidst ville jeg hellere ud at surfe end at spille badminton.

Hvad er dit forhold til badminton i dag?

- Jeg har ikke noget forhold til badminton mere. Jeg ser det en gang i mellem, når der sker noget stort. Jeg har ikke nogen særlig kontakt til sporten. Jeg snakker en gang i mellem med nogle enkelte af mine gamle badmintonvenner - mest her i Jylland fra Aarhus, Højbjerg og Horsens. Jeg er ikke med i noget, og jeg har ikke spillet fast siden starten af 00’erne. Så jeg har ikke noget forhold til badminton længere.

Ib Frederiksen i aktion under DM i 1995.

Så du er ikke sådan en, der har ketchere liggende i skabet?

- Jeg har ketcheren til at ligge inde på et depot, min sidste…

Da Ib Frederiksen vandt All England-titlen i 1988, var han flyttet væk fra landsholdstræningen i Brøndby og tilbage til Aarhus.

Hans medalje hænger den dag i dag i Højbjerg Badmintonklub, hvor han trænede.