OL Tokyo 2020

Sov med kaktusser og gik med kobbersmykker i jagten på det perfekte

Det er ikke et tilfælde, at Viktor Axelsen i dag står som olympisk guldvinder. For tilfælde findes nærmest ikke som et begreb i fynboens ordbog.

- Jeg kan slet ikke tro det. Jeg kan slet ikke tro det.

Med tårerne trillende ned ad kinderne kunne han ikke levere et sejrsinterview, da OL-guldet var i hus.

Det OL-guld, som han altid har drømt om. Altid har visualiseret. Altid er gået efter.

- Nu har jeg fandme gjort det, mand.

Det var alt, han kunne fremstamme, inden han måtte give fortabt og forlade interviewet med DR's udsendte. Tom for ord. Fuld af følelser.

Men måske det vilde ikke var gemt i den eminente præstation i Musashino Forest Plaza i Tokyo. Måske det vanvittige ikke var at finde i den sikre sejr i to sæt over Chen Long.

Måske det vilde omkring den imponerende fynbo skal graves frem i den fokus, som Viktor Axelsen nærmest altid har lagt for dagen i jagten på den ultimative triumf, der blev forløst denne mandag i august til OL i Japan.

Rablende sindssyg

- Det er ikke fordi, at jeg skal retfærdiggøre noget. Men når jeg kommer hjem med OL-guld, så gør det, at vi alle føler; "nå, ja - det er derfor, at jeg træner meget, rejser meget og spiser så meget mærkeligt".

Sådan er han. Viktor Axelsen. Kompromisløs i jagten på at være verdens bedste. Kompromisløs i kampen for de største titler. Kompromisløs i jagten på sit OL-guld.

Ordene faldt efter netop OL-guldet var sikret.

For det handler om at eliminere det udefrakommende og selv gribe fat om sin skæbne. Og ikke mindst afgøre den.

Men historien om Viktor Axelsen er også historien om en balancekunstner, der er gået gennem karrieren balancerende på perfektionismens knivsæg. Historien om en sportsudøver, der har haft modet og viljen til at prøve nye veje. Er løbet ind i blindgyder. Men som hele tiden har lært af sine fejl, og som er kommet styrket videre.

- Alt er en optimering hos Viktor. Alt vejes til, hvad der virker bedst muligt. Og det lyder lidt som en kliché, men alle timer i døgnet bruges bedst muligt. Det har jeg aldrig set før. Jeg troede ikke, der var nogen, der kunne det, siger den mangeårige landsholdskammerat Joachim Fischer.

Et soveværelse fyldt af kaktusser

Viktor Axelsen har ikke været bange for at eksperimentere i sin jagt på at optimere sit spil med fjerbolden.

Egne idéer er blevet kombineret med teorier fra det store uudtømmelige internet, hvor der altid er en algoritme, der sender endnu et link din vej, når du først er blevet forhippet på alternative metoder.

Der er blevet løbetrænet med en maske, der skulle besværliggøre åndedrættet. Badmintonstjernen har gået med kobbersmykker, der skulle have den effekt, at blodet bedre kunne løbe rundt i kroppen. Han har sovet med soveværelset fyldt af kaktusser, fordi det skulle bedre sovemiljøet.

- Jeg ligger hele tiden og prøver at uddanne mig på forskellige ting og sager. Der er små ting, du kan gøre uden for banen, små ting, der kan give få procent, har han sagt om sine eksperimenter.

Og senere har han uddybet over for Jyllands-Posten:

- Jeg er dykket ind i forskellige verdener, fordi det er spændende og megarelevant, men også fordi jeg ikke kan fungere i et system, hvor man blot gør, som man altid har gjort. Det kan jeg ikke acceptere. Jeg er nødt til at undersøge og udforske måder, der kan forbedre mig to-tre procent her og der. Indimellem har jeg været lidt for nysgerrig og fået et rap over nallerne, men så har jeg lært af det. Det er nogle gange en sjældenhed at turde at stå ved det, man tror på.

Eksperimenterede for meget

Men når man balancerer, så er der en fare for, at man kan falde. Og Viktor Axelsen er faldet ved siden af i sin jagt på de sidste procenter.

- På et tidspunkt eksperimenterede han for meget med sin kost. Jeg har set nogle vilde sider, siger Joachim Fischer.

Og det er Viktor Axelsen også selv bevidst om.

- Det kom, da jeg flyttede fra Odense til København, da jeg fik mulighed for at træne på landsholdet. Nu skulle det eddermame være seriøst. Nu er det for real. Nu har jeg fået chancen, fortæller Viktor Axelsen i podcasten 'Tanketid'.

Den 17-årige odenseaner skrev rundt til alle diætister hos Team Danmark for at få kostplaner, han kunne leve efter i sin jagt på optimal sportslig ydeevne.

Og de blev fulgt til punkt og prikke. Stod der 20 gram nødder i kostplanen, jamen så var det 20 gram og ikke 21 gram.

Men det var ikke nok.

Mor måtte flytte

Den unge fynbo søgte ny veje. Mere ekstreme veje. Vegetar, veganer, palæo. Var der en ny strømning inden for kosttankegangen, så var Viktor Axelsen der også. Og han blev tyndere og tyndere. Svagere og svagere.

Lige indtil det blev for meget for hans mor. Hun kunne mærke, der var noget galt, når hun holdt om sin søn.

- Han var kold. Dét kunne jeg ikke. Dér besluttede jeg at sælge frisørsalonen i Odense og flytte til København, har hun fortalt til 'Ud & Se'.

Mor Gitte Lundager rykkede for en stund teltpælene op fra det fynske for at tage til hovedstaden og sikre sig, at hendes søn ikke for vild i sin optimeringsjagt.

- Det blev for meget, når jeg nu kigger tilbage. Men problemet var, at jeg var så stædig. Jeg ville det hele og ville gøre det ordentligt, fortæller Axelsen selv om tiden med de mange eksperimenter.

Vendepunktet

Vendepunktet kom i 2016, da han blev tvunget til at slække på sit hårde program op mod sæsonfinalen i Dubai.

Indtil da havde Viktor Axelsen stået i seks Superseries-finaler (nu World Tour, red.), men han havde aldrig kunnet knytte næverne og juble over den sejr på øverste niveau, der kunne understrege, at han var på rette vej. At han var på vej mod positionen som den bedste.

Forløsningen kom i Dubai i sæsonfinalen, hvor han kom med i sidste øjeblik. Derfor var alt ikke optimeret op til turneringen.

En aftalt ferie med en ven holdt Viktor Axelsen fast i, og han droppede dermed sin vanlige hårde træning. Og da han kom hjem fra de varmere himmelstrøg betød en skade, at han måtte holde igen med træningen. Først i ugen op til sæsonfinalen i Dubai kunne han træne.

Og det gav pote.

Viktor Axelsen vandt finalen over kineseren Tian Houwei og viste, der var en anden vej til succes end den fuldstændigt kompromisløse. Der kom mere balance i balancekunstnerens liv.

- Jeg føler, jeg har fundet den balance nu, hvor jeg kan tage ud med mine venner og spise en brunch, uden at der er den rigtige sammensætning af kulhydrat, fedt og protein, har Axelsen fortalt i podcasten 'Tanketid'.

- Og jeg kan stadigvæk blive en time længere oppe, uden at det skal smadre min træning dagen efter, fordi jeg giver mig selv dask oppe i hovedet.

Og det virker på banen, at fynboen, som han selv siger det, har fået skuldrene ned. Det vidner hans meriter med ketsjeren om. Og blev i den grad understreget af mandagens gevinst i Tokyo.

All England-triumfen og VM-sejren må vige pladsen på det ellers fornemme CV for det ultimative mål: OL-guldet.

Kræver lang snor af kæresten

Men selv om skuldrene er nede, er det stadig en Viktor Axelsen, der har en hverdag, der ikke ligner alle andres, når han forlader træningen. Heller ikke andre atleter kan følge ham der.

For selv om hjemmet med kæresten Natalia Koch Rohde og datteren Vega måske ligner en almindelig dansk kernefamilie, er intet overladt til tilfældighederne. For også her er optimeringen i fokus.

- Hvis ikke det var, fordi jeg var tidligere atlet, så tror jeg ikke, jeg havde kunnet leve sammen med ham, fortæller Natalia Koch Rode fra en telefon i Frankrig, hvor hun er på ferie med datteren.

- Man skal forstå, hvad det er, der er på spil, før man kan give så lang snor, som Viktor kræver.

Og hun ved, hvad hun gik ind til. Hun har kendt Viktor Axelsen i 11 år og har selv været i badmintoneliten, før hun stoppede sin karriere.

Derfor er hun med på det kompromis, der følger med i et samliv med en dedikeret verdensstjerne.

Badminton-hal lejet på ferien

Når vennerne skal ses, er det med spisetid klokken 17, for Axelsen skal smutte klokken 19, og så skal sengen rammes klokken 21. Og det er ikke dobbeltsengen, som Natalia og Viktor indtager. De sover hver for sig, så datteren Vega ikke forstyrrer den nødvendige søvn hos verdens bedste med ketsjeren.

Da de var på fire dages ferie på Mallorca tidligere i år, var der taget højde for det vigtigste – der var lejet en badmintonhal på ferieøen, så træningen kunne passes.

Og når de op til store turneringer som et OL bliver inviteret, har Viktor Axelsen sin egen mad med. Målt og afvejet.

For det kan godt være skuldrene er faldet på plads, men det betyder jo ikke, der skal gives los. Optimering handler om kontrol.

Et samliv, som de fleste kvinder nok ville løbe skrigende væk fra, men Natalia Koch Rode ser det ikke mere.

- Jeg tænker ikke over det længere. Hele pakken er blevet optimering. Og hvis nogen spørger, hvordan vi kan leve sådan et liv, så er det, fordi vi er vant til det.

Hvad Viktor Axelsen angår, så ved han det godt selv.

- Det er klart, jeg er heller ikke nem at være far til eller manager til, forlovet til eller bror til, jeg er jo lidt en sær snegl til tider, fordi det skal man være for at komme til tops i en individuel sport, lød det kort efter, han havde fået guldmedaljen om halsen i den japanske hovedstad.

En mere moden mand

Selvom jagten på optimering handler om at holde fokus på sit store mål, er det måske den lille rystelse i skarpstillingen på OL-guldet, der for alvor har løftet Viktor Axelsen det sidste nøk op på et niveau, ingen andre kan matche på badmintonbanen lige nu.

Datteren Vega, der kom til verden i oktober sidste år.

- Jeg mærker en mand, der hviler meget mere i sig selv. Efter han er blevet far, kan jeg mærke, han har en helt anden ro, siger Natalia Koch Rode.

- Han er blevet en hel anden på badmintonbanen, fordi han ved, at lige meget hvad er han elsket. Hvis han har haft en dårlig dag, er Vega der, når han kommer hjem, og smiler og er lige glad med resultatet. Det har sat tingene i perspektiv.

Men det største perspektiv satte den 27-årige odenseaner dog selv denne mandag, da han kunne lade sine følelser få frit løb. Følelser så store, at han nærmest ikke kunne have dem i sin krop.

51 minutters eminent badminton fra danskerens hænder og fødder bandt det hele sammen. Optimeringen, fejltrinnene, perfektionismen, talentet. Og ikke mindst rollen som far og kæreste.

Tilbage stod en præstation leveret så skarpt, at det virkede planlagt.

Det vilde var, at det vel nærmest var tilfældet.