Badminton

Danske herrer får ønskemodstander i VM-kvartfinale

Der er gode muligheder for en dansk semfinale ved Thomas Cup.

Det danske herrehold har trukket Indien i kvartfinalen ved Thomas Cup.

Danmark blev nummer et i sin pulje efter sejre i alle tre kampe. Derfor kunne Viktor Axelsen og kompagni kun trække hold, der var blevet nummer to fra de andre grupper.

Carsten Mogensen, der agerer ekspert i TV 2 SPORTs studie, annoncererede allerede inden lodtrækningen, at Indien ville være ønskemodstanderen.

I en eventuel semfinale venter Indonesien eller Malaysia.

Her er alle kvartfinalerne

De øvrige kvartfinaler byder også på flere interessante opgør, som fjerboldselskere med rette kan se frem til.

  • Indonesien - Malaysia
  • Danmark - Indien
  • Thailand - Kina
  • Sydkorea - Japan

Danmark spiller kvartfinale fredag. Du kan se kampen på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY. Det er klokken 13.30.

Danmarks kampe i Thomas Cup-gruppespillet

Danmark 5-0 Frankrig

Danmark 3-2 Tyskland

Danmark 4-1 Sydkorea