Badminton

Axelsen møder inder i semifinale efter lodtrækning

Indiske Lakshya Sen venter igen for den danske verdensetter, Viktor Axelsen, ved World Tour Finals.

Lørdag skal den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen op imod inderen Lakshya Sen i semifinalen ved World Tour Finals i Indonesien.

Det fremgår af lørdagens program på Det Internationale Badmintonforbunds hjemmeside, efter at der fredag er trukket lod.

I den anden semifinale møder Kunlavut Vitidsarn fra Thailand Lee Zii Jia fra Malaysia.

Axelsen slog torsdag netop Lakshya Sen med 21-15, 21-14 i gruppespillet ved World Tour Finals.

Både danskeren og inderen har ellers haft en forholdsvis rolig uge. De to øvrige modstandere i gruppen, Rasmus Gemke og Kento Momota, trak sig tidligt i de første kampe.

Axelsen er eneste dansker semifinalerne, da alle andre er eliminerede.

Herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen røg ud efter et nederlag i tre sæt til verdens bedste par, Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo, fredag.

Line Christophersen vandt fredag i damesingle over tyske Yvonne Li med 21-11, 21-14, men gik ikke videre fra gruppespillet.

Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje havde tabt sine to første kamp og var ude, inden det fredag blev til sejr over Meng Tan Kian og Pei Jing Lai fra Malaysia med 21-15, 21-17.