Danskere er i semifinalen - slår verdens nummer to
Anders Skaarup og Kim Astrup skal op mod verdensmestrene i semifinalen i Thailand Open.
I syvende forsøg lykkedes det.
Anders Skaarup og Kim Astrup besejrede fredage eftermiddag den indonesiske stjernedouble Ahsan og Setiawan, der er nummer to på verdensranglisten.
Det skete i kvartfinalen ved Thailand Open.
Skaarup/Astrup 2-0 Ahsan/Setiawan
- Første sæt: 21-15
- Andet sæt: 21-13
- I semifinalen venter verdensmestrene Hoki og Kobayashi
Parrene mødte hinanden for første gang tilbage i 2014, og indtil i dag var det blevet til seks indonesiske sejre.
Anders Skaarup og Kim Astrup bliver det eneste danske islæt i lørdagens semifinaler, som kan ses på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY fra klokken 07.00.
Tidligere på dagen blev damesinglespilleren Line Christophersen slået ud af thailandske Ratchanok Intanon med cifrene 8-21, 8-21.
Den danske herredouble spiller kamp nummer otte på tv-banen lørdag. Det bliver omkring klokken 14.