Badminton

De seneste otte kæmpefinaler har én ting til fælles: Axelsen

I artiklen her kan du se afgørelsen fra de seneste otte Super 1000-finaler.

De seneste otte Super 1000-finaler har noget til fælles.

Det er, at den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har været en del af dem alle sammen... Han har altså ikke misset en eneste finale i af de seneste otte Super 1000-turneringer, der svarer til en Grand Slam i tennis! Det er det højeste niveau, der findes. Og derfor er det blot endnu mere imponerende.

TV 2 SPORT har været i arkiverne og fundet videoerne fra de seneste otte finaler, hvor du kan se eller gense hele syv finalesejre fra den danske verdensstjerne:

Indonesia Open 2022 – VINDER

I finalen ved Indonesia Open havde kinesiske Zhao Jun Peng ikke en chance mod Viktor Axelsen. Video: TV 2 SPORT

All England 2022 – VINDER

Han var helt suveræn i finalen mod indiske Sen. Video: TV 2 SPORT

Denmark Open 2021 – VINDER

Det var en nervepirrende kamp, da Axelsen slog verdensetteren Momota i Denmark Open. Video: Caroline Tarrasson

Indonesia Open 2021 – VINDER

Viktor Axelsen havde svært ved at forstå det, da han vandt finalen over Loh Kean Yew. Video: Nicolai Dvinge

All England 2021 - NUMMER TO

All England 2021 blev vundet af en ung malaysier, der spillede Viktor Axelsen mør. Video: TV 2 SPORT

Yonex Thailand Open 2020 – VINDER

Viktor Axelsen åbnede 2021 med et brag, da han med en finalesejr i to sæt sejrede ved Thailand Open. Video: TV 2 SPORT

Toyota Thailand Open 2020 – VINDER

Axelsen mødte Vittinghus i finalen ved Thailand Open II.

All England 2020 – VINDER

Viktor Axelsen vinder All England-finalen over taiwanesiske Chou Tien Chen i to sæt. Video: TV 2 SPORT

De ovenstående videoer tæller vel at mærke kun de seneste otte Super 1000-finaler.

Axelsen har mange flere sejre på CV'et, der tæller OL-guld, OL-bronze, VM-guld, EM-guld og meget, meget mere.