Badminton

Axelsen klar til ny finale - udraderer modstander

Der venter en ren danskerfinale søndag, efter at Viktor Axelsen på overlegen vis besejrede Kodai Naraoka.

Søndag spiller Viktor Axelsen for turneringssejr nummer 7 i 2022.

Det står klart efter semifinalesejren i French Open over japanske Kodai Naraoka.

Axelsen 2-0 Naraoka

  • Første sæt: 21-12
  • Andet sæt: 21-8

Som slutcifrene kan indikere, var der klasseforskel i opgøret, hvor man aldrig sad med fornemmelsen af, at den danske verdensetter var i problemer.

Naraoka forsøgte først at trække tempoet ud af opgøret, men det straffede Axelsen hårdt.

Efterfølgende fik den unge japaner besked på at spille mere aggressivt, men også det var uden succes mod en velspillende Axelsen, der uden problemer vandt opgøret.

I finalen skal Axelsen op mod landsmand og svoger Rasmus Gemke, der tidligere på dagen slog Lee fra Hongkong i sin semifinale.

Kampen kan ses på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY klokken 13, hvilket må siges at være en stor fordel for Gemke, der dermed får væsentlig flere timers restitution end sin landsmand.

Heldigvis for Axelsen virkede det til, at han ikke spillede sig helt ud mod Naraoka, hvorfor han altså bør være helt frisk til søndagens store finale.

Axelsen har kun tabt to kampe i hele 2022, hvor han har vundet EM, VM og fire turneringer på World Touren.