Badminton

Gemke var hæmmet af uforudset problem

Det er blot anden gang i karrieren, at Gemke er klar til en Super 750-finale.

Gemke var overbevisende, da han lørdag formiddag bookede billet til finalen i French Open.

Man faktisk viser det sig, at danskeren formentlig kunne have vundet endnu større, hvis ikke han undervejs var blevet ramt af et mærkværdigt problem.

Gemke - Lee

  • Første sæt: 21-18
  • Andet sæt: 21-14

For efter at have bragt sig foran 8-0 i første sæt begyndte danskerens modstander Lee Cheuk Yiu at arbejde sig tilbage, og det skyldtes, at Gemkes ene sko pludselig flækkede.

Derfor måtte han få den bundet ind i tape, og det hele situationen fik en negativ indflydelse på Gemkes præstation.

- Han har et uheld med skoen, som rammer ham lidt, så han ikke er i ro i slutningen af første sæt og store dele af andet sæt, men det håndterer han flot, siger landstræner Kenneth Jonassen i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.

- Det påvirker ham selvfølgelig, men han fastholder sit fokus på taktikken. Han kan være rigtig, rigtig stolt af den her sejr.

Det er uklart, om danskeren ikke havde andre sko med i hallen, eller om det var en prioritering at tape den oprindelige sko ind.

I andet sæt var det ikke til at spotte, at den tapede sko generede Gemke. I hvert fald var danskeren her anderledes overlegen og vandt sættet, og dermed også kampen, uden større problemer.

Derfor var den 25-årige dansker dermed også svært begejstret efter opgøret, hvor han ikke virkede videre frustreret over den flækkede sko.

- Hele ugen har bare været fantastisk, og jeg har spillet noget af mit bedste badminton nogensinde. Jeg er bare så glad og tilfreds lige nu, sagde Gemke efter kampen.

Søndag venter den sidste prøvelse så, når Gemke i finalen står over for Viktor Axelsen. Opgøret begynder klokken 13.00 og kan ses direkte på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY.

Gemke vandt i 2018 sin hidtil eneste sejr på World Touren, da han sejrede i Super 300-turneringen Spain Masters.