Kina vinder VM
Med en sikker finalesejr kunne de kinesiske spillere bryde ud i jubel på hjemmebane.
Chen Yu Fei kastede armene i vejret, satte sig ned på knæ, rejste sig igen og stormede ud til sine holdkammerater.
Det hele kom som en reaktion på, at Kina har vundet Surdiman Cup – VM for blandede hold.
I finalen slog de Sydkorea med 3-0, hvor Chen Yu Feis sejr over An Se Young i damesinglen var den sidste og afgørende kamp.
- Jeg er virkelig stolt af at være en del af det her hold, og det her viser, at jeg får noget igen for alt mit hårde arbejde, siger Chen Yu Fei til TV 2 Sport efter sejren.
- Der har været en del pres på os, men jeg synes, vi har håndteret det godt. Jeg er virkelig glad for, at vi har klaret det så godt.
Se den vilde jubel i videoen øverst i artiklen.
Det er 13. gang, Kina vinder VM. Denne gang skete det på hjemmebane, hvorfor der var stor jubel i hallen efter sejren.
Danmark var også spået gode chancer i turneringen, men kvartfinalen blev endestationen for danskerne, der tabte til Malaysia efter fire ud af fem mulige kampe.