Ekspert udpeger afgørende faktor i dansk finalesejr
Den mentale styrke blev afgørende.
Kim Astrup og Anders Skaarup er flyvende.
Søndag vandt de Super 500-turneringen Hong Kong Open. De skete efter tre dramatiske sæt, hvor danskerne rejste sig trods flere missede muligheder undervejs.
TV 2 Sports ekspert Jim Laugesen hæfter sig særligt ved to af slagsen.
- En matchbold i andet sæt
- Astrups gigantiske smash-mulighed ved dansk 18-17-føring i tredje sæt
Begge situationer fik de rystet af sig, og deres mentale styrke blev helt afgørende, mener TV 2 Sports ekspert Jim Laugesen
- Det viser igen, hvor Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup er mentalt. De har nogle chancer i den her kamp, som de misser. De skulle havde lukket den i to sæt.
- De kom tilbage og havde store chancer i tredje sæt, som de missede. Alligevel var de iskolde. Det er stærkt. Der er mange, der ikke kan lægge det væk, når de misser store chancer, siger Jim Laugesen.
Astrup/Skaarup – Carnando/Marthin
- 1. sæt: 21-10
- 2. sæt: 22-24
- 3. sæt: 21-19
Store resultater
Sejren forlænger en flot periode, hvor det blandt andet er blevet til tre turneringssejre:
- European Games
- Canada Open
- VM-sølv
- Hong Kong Open
- De har bare fået det verdensklasse-niveau, at de kan det. De står simpelthen med en turneringssejr igen.
Kim Astrup mener, at særligt VM på hjemmebane har givet parret et boost.
- Det har været et rygstød for os at spille foran så mange danskere i Royal Arena og gøre det godt på hjemmebane til et mesterskab. Det er nærmest uvirkeligt – som om vi bliver ved med at drømme
- Vi har troen på, at vi har spillet til at slå alle de bedste i verden, siger han til TV 2 Sport.
Den danske herredouble er i skrivende stund nummer ni på verdensranglisten, men det kommer til at se endnu bedre ud, når listen opdateres tirsdag.