- Dansk banecykling har et luksusproblem frem mod OL
KOMMENTAR: Jeg tror på, at Danmark kan vinde op til fem medaljer ved OL i 2020 i banecykling.
Se World Cup fra Polen på TV 2 PLAY klokken 17:30
Det danske banelandshold bliver ved med at imponere. Efter hvert OL frygter man altid, hvor mange der vil forsætte med satsningen på banen, og hvor mange der tager skridtet mod en professionel landevejskarriere.
Med kvindernes parløb og flagskibet inden for dansk banecykling, 4.000 meter holdløb, er fundamentet solidt til, at man godt kan have store forventninger til OL. Men det kræver, at Team Danmark og Danmarks Cykle Union (DCU) hurtigst muligt støtter økonomisk op om et samlet OL-projekt, hvor der bliver satset både på kvinde og herresiden.
Der er afsat 81,3 millioner kroner til danske elitesport i 2017, hvoraf der går 6,2 millioner kroner til DCU. De penge skal så fordeles på banecykling, landevejscykling, MTB og BMX. Til sammenligning har det Britiske banelandshold ALENE 54,5 millioner kroner om året at gøre godt med.
Men med den positive udvikling som dansk banecykling er inde i, er det nu, Team Danmark skal sende økonomisk støtte direkte til det danske baneprojekt, så der kan skabes en tryghed for eliterytterne over de næste tre år.
Jeg håber, der kommer en hurtig afklaring på økonomien, så jeg kan glæde mig endnu mere til at kommentere VM, som bliver kørt i Apeldoorn, Holland i februar næste år.
Danmark har et luksusproblem
Aldrig før har der været så mange stærke baneryttere på det danske banelandshold. Hvis man kigger ned over listen, jeg har lavet herunder, kan man se, at der er en reel chance for fem medaljer til OL i 2020. Alt skal selvfølgelig sidde lige i skabet til den tid, men Danmark har vist en utrolig præcisionsevne til at få fintunet formen frem mod OL.
OL i 2008 blev startskuddet på en ny æra i dansk banesport, da jeg var med til at skaffe en bronzemedalje i holdløbet og en sjetteplads i parløbet. Nu er parløbet tilbage for både mænd og kvinder, og det åbner muligheden for endnu flere medaljechancer til Danmark. Sammen med landevejscykling kan der argumenteres for, at cykling sammen med svømning kan skabe den største medaljehøst i 2020.
En af de afgørende faktorer for den stabile succes, banelandsholdet har haft siden 2008, er, at landstræner Casper Jørgensen har været i stand til at holde sammen på tropperne samtidig med konstant at spotte nye talenter og lokke dem ind på banen.
Selvom mange unge ryttere drømmer om en landevejskarriere, vil muligheden for at komme på banelandsholdet være med til at udvikle deres talent yderligere i kraft af de mange landevejstræningslejre og intense træningspas på cykelbanen og i styrkecentret. Med store stjerner som Mark Cavendish, Cameron Meyer, Rohan Dennis, Geraint Thomas, Bryan Coquard, Fernando Gaviria, Elia Viviani - og jeg kunne blive ved.
Kvindernes parløb
Trine Schmidt imponerede helt vildt ved det netop forgangne EM. Hun beviste, at man kan holde en pause på fem år og stadig komme tilbage på fuld styrke - nu med en fornyet motivation og en masse erfaring. Trine vandt både pointløbet - med over dobbelt så mange point som nummer to - og scratch-løbet i overbevisende stil, hvor hun viste taktisk snilde og is i maven.
Amalie Dideriksen har allerede opnået alt, hvad man kan opnå inden for cykling på nær en OL-medalje. Jeg er sikker på, hendes motivation er helt i top frem mod Tokyo.
Med tre juniorverdensmesterskaber, en enkelt elite-VM-guldmedalje og to U23-guldmedaljer ved EM er hendes resultatliste allerede misundelsesværdig som blot 21-årig.
Hvis de to piger holder sammen frem mod OL og får forbedret deres parløbsskift, så har de store chancer for at tage medalje i Tokyo.
Kvindernes omnium
Kvinde-omnium kommer højst sandsynligt til at stå mellem de samme to piger, som skal køre parløb.
Amalie Dideriksen kørte et fantastisk pointløb til OL i Rio, hvor hun gik fra en niede- til en femteplads ved at køre aggressivt og satse på omgange. Det er grunden til, at pointløbet er så vigtigt, og hvem end, der kommer til at køre OL 2020, SKAL kunne køre et godt pointløb.
Trine Schmidt er vendt tilbage efter fem års pause og er kørt direkte ind i toppen af verdenseliten. Hun vandt helt suverænt både scratch-løbet og pointløbet til europamesterskaberne i Berlin og viste ikke alene køligt overblik i begge løb, men også en hurtighed, som var noget uventet for Jasper Stadum og jeg, da vi kommenterede løbene.
Jeg har en fornemmelse af, at Trine Schmidt godt kunne få muligheden for at køre OL i omnium, da hun satser meget på banen, og hendes potentielle udvikling er stadig en ubekendt faktor.
Amalie er helt i toppen på landevejen og har også muligheden for at køre linjeløbet i 2020, hvor hun nok vil være Danmark bedste chance for en medalje, og alt andet lige giver en landevejsmedalje mere forhandlingsmagt, når der skal skrives med landevejsholdene.
Herrernes parløb
Hos herrerne er det et stort udvalg af potentielle kandidater til at køre EM i parløb. Hvis vi starter fra toppen af, så er Lasse Norman den åbenlyse nummer et til at køre. Der er dog mange spørgsmål i forhold til hans landevejskarriere, og hvor meget frihed han kan få frem mod OL. Vi ved ikke, hvor han kører henne om tre år. Hvis det er et World Tour-hold, er der mange variabler, men jeg er sikker på, at Lasse vil gøre alt for at få afstemt forventninger, inden han skriver under.
Casper Pedersen er endnu en rytter, der har taget et kæmpe skridt i år med flotte resultater i Danmark Rundt og EM-guld i Herning. Han har vist fremragende form både til EM i Berlin og senest til 6-dagesløbet i London, hvor han satte bedste tid i 500 meter og kunne have gjort det samme i omgang på tid. Hans evner og teknik i parløbsdisciplinen har også rykket sig helt enormt på det sidste, og man må ikke undervurdere den selvtillid, han har fået opbygget.
Niklas Larsen imponerede mig allerede sidste år ved EM i pointløb, som han vandt helt suverænt. Det samme gjorde han til EM i Berlin i år, selvom det ikke lykkedes ham at vinde guld igen, men måtte ”nøjes” med sølvmedalje i både pointløb og parløb. Niklas har i en alder af kun 20 år vundet en bronzemedalje til OL og VM.
Ved 6-dagesløbet i London i sidste uge beviste Niklas endnu en gang, at han er en unik, eksplosiv rytter, som uden problemer kan slå Mark Cavendish, verdensmester i parløb, og de australske vindere i London, Cameron Meyer og Travis Scott, i alle spurterne. Den samlede placering i 6-dagesløbet betyder ikke ret meget i min bog, da det på ingen måde kan sammenlignes med et mesterskabsløb, som afgøres på under én time.
Casper Folsach kørte sammen med Niklas Larsen i London og viste en utrolig kløgt i den måde, han satte spurterne op til Niklas. Han fik sig selv placeret helt i front med 2-3 omgange til spurten, og så rejste han sig op lige inden skiftet med Niklas, så de fik maksimal kraftoverførsel i skift.
Når Niklas fik fronten, var der ingen, der overvejede at gå ud af slipstrømmen og forsøge at komme forbi. Casper Folsach viste sin stabilitet og overblik under alle seks dage i London. En unik evne til at læse parløbet lang tid før hans konkurrenter gør, at han kan kompensere for sin manglende hurtighed sammenlignet med de andre danskere. Ikke fordi han på nogen måde er langsom.
Med disse mange muligheder står Casper Jørgensen i en noget anden situation end sidste gang, der var OL i parløb, hvor Michael Mørkøv og jeg var sikre på at køre parløb lang tid inden OL 2008.
Holdløb
Hvis man skulle sætte holdet i dag, og alle ryttere stod til rådighed, kunne jeg forestille mig denne konstellation:
Frederik Rodenberg, Lasse Norman, Niklas Larsen og Casper Pedersen
Femtemand: Casper Folsach
Sjettemand: Julius Johansen
Det er virkelig svært at spå, om det er sådan, det ser ud om tre år, da der er utroligt mange variabler. For det første kunne jeg forestille mig Niklas Larsen, Casper P, Lasse Norman og måske Julius Johansen være på enten World Tour- eller prokontinental-hold på dette tidspunkt. Hvordan disse hold forholder sig til OL, er svært at spå om. Det kræver en direkte linje mellem landstræner Casper Jørgensen og de hold, som hans ryttere kører for i OL-året.
Samtidig skal han også have et godt forhold til de danske hold, som har skrevet kontrakt med de potentielle OL-kandidater, da det er meget vigtigt, at programmet skræddersys frem mod OL. Det betyder, at de danske kontinentalhold får meget mindre ud af de baneryttere, de skriver med i 2020.
Min sæson i 2008 var delt 50/50 mellem Team Designa Køkken og landsholdet. Jeg vandt fire etaper i Qinghai Lake inklusiv en prolog på almindelig landevejscykel, hvor jeg havde 56,3 km/t i gennemsnitsfart. Det skal dog tilføjes, at prologen blev kørt i 2.200m højde.
Jeg kunne ikke deltage i Danmark Rundt 2008, fordi vi havde baneforberedelse samtidig. Det betyder, at både ryttere og hold skal være klar til at ofre en halv sæson i 2020, hvis ambitionen er at få en OL-medalje.
Omnium
Med det nye omnium-format, som består af fire løb - scratch, tempoløb, udskilningsløb og pointløb - er det ikke længere nødvendigt at have de tempoegenskaber, som Lasse viste til OL i Rio, hvor han satte ny olympisk rekord i 4 kilometer individuelt forfølgelsesløb ved at slå Bradley Wiggins' gamle rekord. Nu handler det om at have den rytter, der er mest stabil i samlede starter og kan begå sig i et felt på banen, men vigtigst af alt skal han være en eminent pointløbsrytter.
Her er der tre åbenlyse kandidater i Lasse Norman, Casper Pedersen og Niklas Larsen. Niklas har vist sig som den bedste pointløbsrytter, Casper Pedersen har vist fantastisk hurtighed og vil kun forbedre sin udholdenhed, når han skal til at køre cykelløb på næste niveau. Lasse Norman vil altid være åbenlys kandidat med sine resultater og den erfaring, han har på den absolut største scene.
Som nævnt i starten af artiklen har Danmark et luksusproblem, men samtidig er det noget, der skal tages stilling til allerede nu. Der skal ikke tages en beslutning, men det er vigtigt at få snævret det ind til en rytter, som man satser på minimum et år før OL, så denne ryttere kan fokusere på at få en masse mesterskabs erfaring.
Det bliver spændende at følge vejen til Tokyo 2020