Basketball

Sisus kvinder suveræne i pokalen

Sisus basketballkvinder var helt suveræne, da de søndag genvandt pokaltitlen med en sejr på 80-45 over Lemvig.

Det er tredje år i træk, at Sisu vinder kvindernes pokalturnering.

Marie Malone og holdkammeraterne er med afstand det bedste hold i Danmark, og de har i gennemsnit vundet alle holdets kampe i Dameligaen med 30 overskydende point.

Der tegnede sig også hurtigt en klar tendens i søndagens pokalfinale i Forum Horsens, hvor Hellerup-holdet fra start fik skabt et stort forspring mod Lemvig-kvinderne, der er Danmarks næstbedste hold.

Nordjyderne måtte dog se modstanderne score på næsten samtlige forsøg - og efter få minutter var spændingen stort set forduftet.

Det er 13. gang, at Sisu vinder kvindernes pokalturnering.

Senere søndag står Bakken Bears og Hørsholm over for hinanden i herrernes pokalfinale.