Basketball

Skadet NBA-stjerne færdig for sæsonen

Boston Celtics' stærke point guard Rajon Rondo skal opereres efter at have revet et ledbånd i knæet over fredag og forventes at være ude i resten af sæsonen. Det meddelte Boston Celtics søndag aften.

Rondo er Bostons bedste assist-spiller og stjal også flest bolde for holdet inden sin skade. Rondos forestående operation er samtidig et hårdt slag til den hæderkronede NBA-organisation, som har tabt seks af de seneste syv kamp i kampen om en slutspilsplads. 

Rondo stod noteret for 13,7 point per kamp i denne sæson, men måtte altså melde fra til søndagens storkamp mod Miami Heat - et opgør som Boston i øvrigt vandt 100-98 efter to gange forlænget spilletid.