Basketball

Ny amerikansk succes: Lukas Graham leverer ugens sang til NBA

Det danske band Lukas Graham har fået udvalgt en af deres sange, som ugens nummer i et amerikansk basketballshow.

Danske Lukas Graham har igennem de seneste måneder haft stor succes i USA.

De har leveret store præstationer i det ene landsdækkende talkshow efter det andet i løbet af de seneste måneder, og sagen ”7 Years” har ligget nummer to på den amerikanske Billboardliste.

Lukas Graham er kort sagt et hit i USA.

Nu går det danske band så i gang med at lægge USA ned med det næste hit.

I det store amerikanske NBA-show ”Inside Stuff” er sangen ”Mama Said” nemlig blevet valgt til ugens sang (Selvfølgelig på grund af Mors dag i går).

I musikvideoen, som du kan se i toppen af artiklen, har amerikanerne mixet den originale musikvideo med billeder af nogle af de største amerikanske basketballstjerner.