Rio 2016

Stor OL-guide: USA's superstjerner jagter nye guldmedaljer i Rio

Basketballens OL-turnering ser ud til at blive mere jævnbyrdig end nogensinde før. Se her hvilke stjerner, der går på gulvet i Rio.

Da Michael Jordan, Larry Bird, Magic Johnson og resten af det amerikanske Dream Team i 1992 stillede op til OL i Barcelona, var det begyndelsen på en ny æra i international basketball.

Det var nemlig første gang, at amerikanerne stillede med deres bedste spillere og tværede de resterende nationer ud med gennemsnitligt 44 point per kamp på deres vej til nogle meget sikre guldmedaljer.

24 år senere er USA stadig store favoritter til at tage OL-guld, men lande som Spanien, Frankrig, Serbien og Australien kan meget vel give amerikanerne kamp til stregen i hvad der på forhånd ligner en meget jævnbyrdig turnering.

Sådan ser puljerne ud:

Gruppe A og Gruppe B ved OL i Rio.

De fire bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvor der spilles bedst af én kamp. Herunder kan du se en stor guide med samtlige 12 hold i turneringen.

OL i basket

Stor guide til alle holdene

Australien

Australien.

Australien

Basketball

Australien kommer til OL med nationens stærkeste landshold nogensinde, der tæller hele seks spillere, der til dagligt spiller i NBA. Det håber de kan være nok til at sikre nationens første OL-medalje i basketball.

The Boomers kunne faktisk have stillet med et endnu mere slagkraftigt mandskab, men holdet må undvære Utah Jazz-spilleren Dante Exum, der genoptræner efter en længerevarende skade, samt årets førstevalg i NBA-draften, Ben Simmons, der har meldt fra for at forbedrede sig frem mod sin første NBA-sæson.

Til gengæld ser det ud til at 213 centimeter høje Andrew Bogut kan nå at blive. Dallas-centeren blev skadet i NBA-finalerne i starten af juni og har været tvivlsom lige siden.

Hold øje med:
Patty Mills

Den 27-årige point guard Patty Mills har i en årrække været en vigtig brik hos San Antonio Spurs i NBA, og han kommer til at tage mange skud for Australien under OL. Mills er lynhurtig og samtidig en dygtig tre-points-skytte, og det gjorde ham til topscorer ved OL i 2012, hvor han snittede 21,2 point per kamp for Australien.

Trup:
David Andersen, Cameron Bairstow, Aron Baynes, Andrew Bogut, Ryan Broekhoff, Matthew Delleavedova, Chris Goulding, Joe Ingles, Kevin Lisch, Damian Martin, Patty Mills, Brock Motum.

Profiler:
Patty Mills, Aron Baynes, Andrew Bogut, Matthew Delleavedova.

Bedst OL-resultat:
4. plads i 1988, 1996 og 2000.

Foto: -

Frankrig

Frankrig.

Frankrig

Frankrig skal til Rio.

Frankrig snuppede den sidste OL-plads, da de besejrede Canada i en kvalifikationsturnering denne sommer, men det gør ikke franskmændende til turneringens dårligste mandskab – tværtimod.

Spiller for spiller stiller Frankrig med et af OLs bedste hold. Selvom NBA-guarden Evan Fournier ikke kommer med, så stiller franskmændene med hele fem NBA-spillere, samt profiler fra nogle af bedste europæiske klubber.

Ved det seneste OL i 2012 måtte Les Blues forlade turneringen i kvartfinalerne. I år kommer de med et stærkt forsvarshold, der skal håbe på offensiv magi fra Tony Parker og Nando de Colo, og hvis det lykkes, kan de være et godt bud på en medaljekandidat.

Hold øje med:
Tony Parker

Trods sine 34 år og 15 sæsoner i NBA er Frankrigs store stjerne Tony Parker stadig holdets vigtigste spiller. Parker er måske ikke helt lige så hurtig, som han var i sin storhedstid i NBA, men San Antonio-spilleren er stadig en dygtig scorer, hvilket han blandt andet viste i den afgørende kvalifikationskamp mod Canada, hvor han blev topscorer med 26 point.

Tony Parker har desuden været gift med den amerikanske skuespiller Eva Longoria og været i slagsmål med rapperne Chris Brown og Drake på en natklub i New York. Det har alt sammen været med til at gøre ham til en af Frankrigs største berømtheder.

Trup:
Nicolas Batum, Nando de Colo, Boris Diaw, Antoine Diot, Michael Gelabale, Rudy Gobert, Thomas Huertel, Charles Kahudi, Joffrey Lauvergne, Tony Parker, Florent Pietrus, Kim Tillie.

Profiler:
Nicolas Batum, Tony Parker, Nando de Colo, Boris Diaw, Rudy Gobert.

Bedste OL-placering:
Sølv i 1948 og 2000.

Foto: -

USA

USA.

USA

Andre Igoudala fejrer OL-guld i 2012.

Selvom de forsvarende guldvindere må undvære store stjerner som LeBron James, Stephen Curry, Russell Westbrook og Chris Paul, der alle har valgt at trække sig for at restituere efter en lang NBA-sæson, så er USA stadig kæmpe favoritter til at genvinde OL-guld i Rio.

Landstræner Mike Krzyzewski råder nemlig over verdensklassespillere som Kevin Durant, Carmelo Anthony, Paul Geroge og DeMarcus Cousins for bare at nævne et par stykker.

Amerikanernes styrke er enorm. Landet går efter deres 15 OL-guld og Team USA har ikke tabt en landskamp siden en VM-semifinale i 2006. Fem OL-guld-triumfer ved de seneste seks olympiske leger, maler et tydeligt billede af verdens største basketballnation.

Hold øje med:
Kevin Durant

Kevin Durant har været basketballverdenenes mest omtalte spiller denne sommer, da han i starten af juli valgte at forlade Oklahome City Thunder til fordel for Golden State Warriors på en fri transfer, og dermed slutter sig til et af NBAs mest profilfyldte hold.

Durant blev i 2014 kåret til NBAs bedste spiller, ligesom han har fire gange i karrieren været NBAs mest scorende spiller. Den 27-årige forward har et stort arsenal af angrebsvåben, men det er især hans 206 centimeter lange krop og hans gode skudteknik, der gør ham til den måske bedste spiller ved dette OL

Trup
Carmelo Anthony, Harrison Barnes, Jimmy Butler, DeMarcus Cousins, DeMar DeRozan, Kevin Durant, Paul George, Draymond Green, Kyrie Irving, DeAndre Jordan, Kyle Lowry, Klay Thompson. 

Profiler:
Dem alle

Bedste OL-placering:
14 x guld - senest i 2012

Foto: -

Venezuela

Venezuela.

Venezuela

Venuzuelanske spillere jubler efter sejren ved de sydamerikanske mesterskaber.

For anden gang i landets historie deltager Venezuela i OLs basketturnering.

Selvom holdet primært er bygget op omkring spillere fra den hjemlige venezuelanske liga, så er de forsvarende sydamerikanske mestre med efter at de overraskende besejrede både Canada og Argentina.

Ligesom ved den turnering bliver OL-turneringen uden landets eneste NBA-spiller Greivis Vasquez, der har været plaget af skader i den forgangne sæson.

Alligevel må man forvente, at Venezuela får svært ved at spille sig videre i den stærke pulje med USA, Australien, Frankrig, Serbien og Kina.

Hold øje med: 
John Cox.

Trup:
Nestor Colmenares, John Cox, David Cubillan, Gregory Echenique, Windi Graterol, Heissler Guillent, Dwight Lewis, Miguel Marriaga, Anthony Perez, Miguel Ruiz, Gregory Vargas, og Jose Vargas.

Profiler:
John Cox, David Cubillan, Gregory Echneique.

Bedste OL-placering:
11. plads i 1992

Foto: -

Serbien

Serbien.

Serbien

Nikola Jokic.

Efter 12 år væk fra OL-turneringen er det serbiske landshold tilbage i OL-varmen, og serberne kan meget vel gå hen at blive et OL-turneringen bedste hold.

Holdet er velorganiseret, sammenspillet, godt coached og har nogle dygtige profiler. I den afgørende kvalifikationskamp mod Puerto Rico blev samtlige af serbernes 37 scoringer assisteret, hvilket vidner om et sammenspillet hold.

I samme kvalifikationsturnering blev den unge Denver Nuggets-spiller Nikola Jokic kåret til bedste spiller, og sammen med den nyligt NBA-draftede Bogdan Bogdanovic skal de bære holdet under OL.

Til gengæld er der afbud fra NBA-spillerne Nemanja Bjelica og Boban Marjanovic.

Ved det seneste VM i basketball vandt sølvmedaljer efter et finalenederlag til verdensstjernerne fra USA.

Hold øje med: 
Nikola Jokic

Trup:
Milos Teodosic, Marko Simonovic, Bogdan Bogdanovic, Stefan Markovic, Nikola Kalinic, Nemanja Nedovic, Stefan Bircevic, Miroslav Raduljica, Nikola Jokic, Vladimir Stimac, Stefan Jovic og Milan Macvan.

Profiler:
Nikola Jokic, Nemanja Nedovic, Bogdan Bogdanovic og Milos Teodosic.

Bedste OL-resultat:
Guld i 1980(under Jugoslavien)

Foto: -

Kina

Kina

Kina

Yi Jianlian.

Asiens bedste basketballnation er med ved OL-turneringen for niende gang nogensinde og kommer til Rio med et talentfuldt hold, som dog kan få det svært i Gruppe A, hvor USA blandt andre er at finde.

Kinesernes profiler skal i særdeles findes blandt holdets store spillere, som kan give nogle af de andre hold problemer under kurver. Man skal især holde øje med de spændende unge spillere som 20-årige Zhou Qi og 22-årige Wang Zhelin, der begge netop er blevet valgt ind i NBA ved sommerens draft.

Holdet har dog ikke fået den bedste optakt til turneringen, hvor de har tabt de sidste tre testkampe mod henholdsvis Italien, Canada og Filippinerne.

Hold øje med:
Yi Jianlian

Tiden med NBA-kæmpen Yao Ming i for længst forbi. Nu hænger kineserne deres stråhat på den tidligere NBA-spiller Yi Jianlian. Den 30-årige center spiller i den hjemlige kinesiske liga, hvor han i de seneste fire sæsoner er blevet kåret til ligaens bedste spiller. 

Yi Jianlian rager hele 213 centimeter i vejret, men har trods sin store fysik et godt touch på bolden, og hvis det kræves kan han også gå ud bag 3-points-linien og skyde fra distancen. Ved de seneste asiatiske mesterskaber blev Yi Jianlian også topscorer for Kina med 16,7 point i snit per kamp, ligesom han var holdets bedste rebounder.

Trup:
Zhao Jiwei, Liu Wei, Guo Ailun, Zhao Tailong, Ding Yanyuhang, Zhai Xiaochuan, Zhou Peng, Yi Jianlien, Li Gen, Li Muhao, Wang Zhelin, Zhou Qi.

Profiler: Yi Jianlien, Zhou Qi.

Bedste OL-resultat:
8. plads i 1996, 2004 og 2008. 

Foto: -

Argentina

Argentina.

Argentina

Ginobili.

Argentina er det eneste land, der har formået at fravriste USA OL-guldmedaljerne i de seneste 25 år. Tilbage i 2004 i Athen vandt argentinerne guld med deres såkaldte gyldne generation.

Samme gyldne generation går nu ind til deres sidste OL-turnering sammen. De største profiler er efterhånden godt oppe i 30’erne og ejer ikke længere samme hurtighed og fysik som i 2004.

Alligevel må man ikke undervurdere Argentina, der sidste år hentede sølv ved de sydamerikanske mesterskaber, og som ved de seneste tre OL-turneringer minimum er kommet i semifinalen.

Hold øje med:
Manu Ginobilli 

38-årige Manu Ginobili har netop spillet sin 14. sæson med San Antonio Spurs i NBA, hvor han i mange år var blandt ligaens største profiler. Nu kan han ikke længere spille med samme intensitet som tidligere, men han er stadig garant for en offensiv punch.

Ginobili var også i 2004 Argentinas største profil, hvor han førte holdet til guldmedaljer med et scoringssnit på knap 20 point per kamp, hvilket fik argentinerne til at opføre en statue af ham i centrum af landets hovedstad, Buenos Aires.

Trup:

Facundo Campazzo, Nicolás Laprovittola, Manu Ginóbili, Nicolás Brussino, Carlos Delfino, Andrés Nocioni, Patricio Garino, Gabriel Deck, Luis Scola, Leonardo Mainoldi, Marcos Delía og Roberto Acuña.

Profiler:
Manu Ginobili, Luis Scola, Facundo Campazzo og Carlos Delfino.

Bedste OL-resultat:
Guld i 2004.

Foto: -

Spanien

Spanien

Spanien

Spanien.

Førsteudfordreren til USA kommer i år fra Spanien, der har hentet sølv ved de to seneste OL-turneringer. Spanierne er det eneste andet hold end USA, der kan stille med to hele NBA-kæder med kvalitet.

Blandt profilerne skal NBA-spillerne Pau Gasol, Ricky Rubio og Nikola Mirotic nævnes, ligesom holdet også har stærke spillere fra den hjemlige spanske række med i truppen.

Spanien sikrede sig kvalifikation til turneringen ved at vinde de europæiske mesterskaber sidste år, hvor den mangeårige NBA-stjerne Pau Gasol var holdets store profil.

Gasol har igen i år meldt sig klar under de spanske faner, mens lillebror Marc har meldt fra på grund af en skade i foden.

Spanierne har dog dygtige afløsere som Chicago Bulls-spilleren Nikola Mirotic, der oprindeligt er fra Montenegro, men som er blevet nationaliseret efter at have spillet i Spanien i sin ungdom.

Han erstatter NBA-spilleren Serge Ibaka, der tidligere har været den ene nationaliserede spiller, som man må have på sit landshold.

Hold øje med:
Pau Gasol

Den 213 centimeter lange NBA-spanier besidder et af basketverdenens bedste offensive repertoirer. Pau Gasol har både fysik og finesse. Han kan både spille under kurven og skyde fra distancen, hvilket gør ham til et mareridt at dække op.

Med sine 36 år viste han dog defensive svaghedstegn i den seneste NBA-sæson for Chicago Bulls, som han over sommeren har skiftet ud med San Antonio Spurs.

Trup: 
Alex Abrines, Jose Calderon, Victor Claver, Rudy Fernandez, Pau Gasol, Willie Hernangomez, Sergio Llull, Nikola Mirotic, Juan Carlos Navarro, Felipe Reyes, Sergio Rodriguez og Ricky Rubio.

Profiler:
Ricky Rubio, Sergio Llull, Pau Gasol,Nikola Mirotic, Rudy Fernandes, Jose Calderon.

Bedste OL-resultat:
Sølv i 1984, 2008 og 2012.

Foto: -

Brasilien

Brasilien.

Brasilien

Nene.

OL-værterne stiller op til turneringen med et spændende mandskab.

Godt nok mål holdets træner Ruben Magnano undvære de skadede NBA-spillere Tiago Splitter og Anderson Varajao, men han kan stadig mønstre en trup med fire NBA-spillere, som bliver suppleret med spillere fra den brasilianske og spanske liga.

Ved OL i 2012 leverede Brasilien en flot præstation, hvor de dog måtte se sig slået ud af Argentina i kvartfinalen. Nu håber brasserne, at NBA-spillerne Raul Neto, Leandro Barbosa, Marcel Huertas og de andre profiler kan føre holdet til medaljer på hjemmebane.

Hold øje med:
Lenadro Barbasa

Kendt som The Brazilian Blur i NBA på grund af sin utrolige hurtighed. Vandt NBA-mesterskabet i forrige sæson med Golden State Warriors, hvor han i denne sæson var tæt på at gentage succesen.

Selvom Barbosa er blevet 33 år, så lever han stadig på et hurtigt antrit, ligesom han er en dygtig scorer og kan skyde godt fra distancen.

Trup:
Leandro Barbosa, Vitor Benite, Marcelinho Huertas, Alex Garcia, Guilherme Giovanonni, Rafael Hettsheimeir, Augusto Lima, Rafa Luz, Nene, Raul Neto, Marquinhos Vieira og Christiano Felico.

Profiler:
Leandro Barbosa, Marcel Huertas, Raul Neto og Nene.

Bedste OL-resultat:
5. plads i 1992

Foto: -

Litauen

Litauen.

Litauen

Valanciunas.

Den basketgale nation fra Baltikum er for ottende gang i træk med ved OL, og selvom Litauen blot har et befolkningstal på 2,9 millioner, så har de historisk set vist sig som en europæisk basketballstormagt.

Litauernes har i en længere periode været godt med fremme. Fra 1992-2000 blev det til tre OL-bronzemedaljer, mens det blev til semifinaler i både 2004 og 2008.

I år kommer Litauen til Rio med to NBA-spillere på holdet, mens der bliver fyldt op med profiler fra de store europæiske ligaer. Blandt de mest spændende spillere er den netop NBA-draftede Domantas Sabonis, hvis far, Arvydas Sabonis, var med til at vinde OL-bronze i 1992 og 1996 for landet.

Holdet er havnet i den åbne Gruppe B, hvor de bør have gode chancer for at spille sig videre.

Hold øje med:
Jonas Valenciunas

Den 24-årige center fra Toronto Raptors var manden bag Litauens sølvmedaljer ved Europamesterskaberne sidste sommer. Med 16 point i snit per kamp blev han valgt ind på turneringens hold og kåret til den bedste lithauer.

I NBA har han netop spillet sin karrieres bedste sæson i Toronto, hvor han også havde stor andel i det canadiske holds flotte slutspilsrun.

Trup:

Mantas Kalnietis, Renaldas Seibutis, Marius Grigonis, Adas Juskevicius, Mindaugas Kuzminskas, Jonas Maciulis, Edgaras Ulanovas, Jonas Valanciunas, Paulius Jankunas, Domantas Sabonis, Antanas Kavaliauskas og Robertas Javtoka.

Profiler:
Jonas Valanciunas, Donatas Motiejunas, Domantas Sabonis

 Bedste OL-resultat:
Bronze i 1992, 1996 og 2000.

Foto: -

Kroatien

Kroatien.

Kroatien

Kroatien vinder.

Det kroatiske landshold var meget, meget tæt på ikke at komme til OL. Kroaterne måtte ud i overtid i den afgørende kvalifikationskamp mod Italien for at sikre sig en billet til turneringen.

Her viste den unge komet Dario Saric prøver på sit enorme talent. Med 11 point og 10 rebounds mod italienerne blev den 22-årige forward kåret til kvalifikationsturneringens bedste spiller.

Han er dog ikke den eneste profil for Kroatien, der også råder over Bojan Bogdanovic og Mario Hezonja, der begge spiller i NBA.

Kroatien er en baskeballnation i rivende udvikling, og tidligere på sommeren blev hele tre unge kroatere valgt ind ved NBA-draften. Landstræner Aleksander Petrovic har endnu ikke udtaget sin OL-trup, og spørgsmålet er om der bliver plads til de nykårede NBA-spillere Dragan Bender, Ante Zizic og Ivica Zubac.

Med eller uden dem i truppen, så har Kroatien gode muligheder for at gøre en god figur under OL, og hvis alt flasker sig kan det måske også blive til en medalje.

Hold øje med:
Bojan Bogdanovic

Efter en række år som en af de største profiler i europæisk basketball skiftede Bojan Bogdanovic i 2014 til NBA. På to sæsoner har han slået sit navn fast i Brooklyn Nets som en dygtig og alsidig forward, der især har talent for at score point.

Det viste han blandt andet også i kvalifikationsturneringen til OL, hvor han blev holdets topscorer og den afgørende spiller i semifinalesejren over Grækenland.

Trup:
Marko Arapovic, Luka Babic, Miro Bilan, Bojan Bogdanovic, Mario Hezonja, Filip Kruslin, Darko Planinic, Zeljko Sakic, Roko Leni Ukic, Rok Stipcevic, Krusnoslav Simon og Dario Saric.

Profiler:
Bojan Bogdanovic, Dario Saric, Mario Hezonja, Kruno Simon.

Bedste OL-resultat:
Guld i 1980 under Jugoslavien.

Foto: -

Nigeria

Nigeria.

Nigeria

Nigeria.

Nigeria er for anden gang i træk med ved OL, og de afrikanske mestre tager til Rio med et spændende mandskab.

Ved OL i 2012 blev Nigeria bedst kendt for et historisk kæmpenederlag til USA på 156-73 og røg ud i gruppespillet, men nu får nigerianerne så en ny mulighed for at spille sig videre fra gruppen.

Desværre har landets to NBA-spillere Al-Farouq Aminu og Festus Ezeli valgt at blive hjemme fra OL.

Det vil kræve to sejre i fem kampe for Nigeria at spille sig videre, og det bliver på papiret svært for de afrikanske mestre.

Hold øje med:
Chamberlain ‘Champ’ Oguchi.
Turneringens spiller ved de afrikanske mesterskaber i 2015 og var også med ved OL i 2012. 

Trup:
Josh Akognon, Alade Aminu, Ike Diogu, Ebi Ere, Michael Gbinije, Ekene Ibekwe, Shane Lawal, Andy Ogide, Chamberlain Oguchi, Stan Okoye, Ben Uzoh og Michael Umeh.

Profiler:
Alade Aminu, Ben Uzoh, Michael Gbinije.

Bedste OL-resultat:
10. plads i 2012

Foto: -