NBA-ikonet 'Magic' Johnson snød døden og fylder 60 år

16x9
Magic Johnson runder i dag de 60 år. Foto: Richard Mackson / Ritzau Scanpix

Da NBA-stjernen 'Magic' Johnson i 1991 blev konstateret HIV-positiv, var der ingen, der troede, at han skulle opleve at blive 60 år.

Han var blandt verdens største sportsstjerner i 1991.

Han havde vundet alt, man som basketballspiller kunne opnå, og han havde lige været i NBA-finalerne for niende gang i karrieren. Han havde vadet i succes, og fansene elskede ham, men da 'Magic' Johnson i november 1991 indkaldte til et pressemøde, var alle hans meritter og pokaler lige meget.

'Magic' Johnson var syg. Dødsyg faktisk. Han var 32 år og smittet med HIV, der er forstadiet til AIDS og som i starten af 90’erne var så godt som en sikker dødsdom. Omringet af folk fra sin klub Los Angeles Lakers trådte han op på podiet foran den amerikanske presse, bøjede hovedet og fik med få ord basketballverdenen til at gå i stå.

- På grund af den HIV-virus, der har smittet mig, bliver jeg nødt til at indstille karrieren hos Lakers, lød det fra Johnson, der trods de dystre udsigter virkede rolig og afslappet.

Han fortalte, at han ikke vidste, hvordan han var blevet smittet, men at han ville bruge resten af sit liv på at bekæmpe sygdommen. Et liv, der i dag runder 60 år.

Masser af magi fra start

Vi springer tilbage i tiden. Til tiden før den positive HIV-test og tiden før alle mesterskaberne.

Året var 1979, og Earvin ’Magic’ Johnson trådte ind i verdens største basketballliga, NBA. De kaldte ham ’Magic’ på grund af hans fortryllende og underholdende spillestil. Han havde netop vundet det amerikanske collegemesterskab og var blevet valgt som første mand i sommerens NBA-draft af storklubben Los Angeles Lakers.

'Magic' Johnson var som skabt til al den glimmer og glamour, der førte med at spille i Los Angeles få kilometer fra Hollywood, og fysikken fejlede heller ikke noget. Han var et stykke over to meter høj, men alligevel tilpas bevægelig til, at han var i stand til at spille positionen som point guard, der ellers er forbeholdt banens laveste spillere.

Magic Johnson (t.h.) og Kareem Abdul-Jabbar (t.v.) sammen med Los Angeles Lakers-træner Pat Riley.
Magic Johnson (t.h.) og Kareem Abdul-Jabbar (t.v.) sammen med Los Angeles Lakers-træner Pat Riley. Foto: Andrew D. Bernstein / NBAE/Getty Images

Og han var en succes fra dag ét. I sin første sæson i NBA blev 'Magic' Johnson ikke alene kåret som årets bedste rookie, men Los Angeles Lakers vandt også NBA-mesterskabet, og den dengang 20-årige Johnson tog titlen som finaleseriens bedste spiller som den yngste nogensinde

To år senere gentog han bedriften og sammen med NBA’s mest scorende spiller gennem tiderne, Kareem Abdul-Jabbar, vandt 'Magic' Johnson og Los Angles Lakers fem mesterskaber i 1980’erne.

'Magic' og Kareem var fra start en perfekt duo. Mens 'Magic' Johnson var den kreative gnist med de overraskende afleveringer og sansen for at sætte sine medspillere i scene, var Kareem Abdul-Jabbar en scoringsmaskine i angrebet og et anker i forsvaret.

Ærkerivalen Larry Bird og kampen mod Boston Celtics

Los Angeles, 14. juni 1987. Succesen fortsatte. 'Magic' Johnson og Los Angeles Lakers stod igen og kunne vinde NBA-mesterskabet, og for tredje gang på fire år var det ærkerivalerne fra Boston Celtics, der stid på den anden side i NBA's finale.

Kampen var som altid blæst op til at være titanernes sammenstød på banen og et åndeligt clash under for hallen, hvor byerne Boston og Los Angeles var kulturelle modpoler i et splittet USA.

På den ene side havde man Celtics fra arbejderbyen Boston på den amerikanske østkyst. Boston havde altid haft et ry for at være hård mod byens sorte indbyggere, og klubbens fans værdsatte især dyder som hårdt arbejde og disciplin. Boston Celtics’ største stjerne hed Larry Bird, var hvid og blev symbolet på Boston Celtics i 1980'erne.

På den anden side var Los Angeles Lakers alt det, som Boston Celtics ikke var. Holdet spillede hurtigt og underholdende og fik med tiden tilnavnet Showtime Lakers. Stjernetrioen med 'Magic' Johnson, Kareem Abdul-Jabbar og James Worthy var et festfyrværkeri, der eksploderede i farver og flabede afleveringer, der passede perfekt til livsstilen på den sydlige del af den amerikanske vestkyst. Lakers var simpelthen manifestationen af Los Angeles på det her tidspunkt, og den store rivalisering rakte dermed langt ud over basketballbanens dimensioner.

Skomærket Converse, der dengang sponsorerede både Larry Bird og 'Magic' Johnson, tøvede heller ikke med puste yderligere til ilden, da de i en tv-reklame viste 'Magic' Johnson komme kørende i en limousine og udfordre Larry Bird til en omgang en-mod-en på en øde og industriel basketballbane, hvor han stod og trænede for sig selv.

Kontrasten mellem de to trak millioner af seere til tv-skærmene, og mange eksperter har siden vurderet, at rivaliseringen mellem Los Angeles og Boston var med til at redde NBA fra at gå konkurs.

'Magic' Johnson og Los Angeles Lakers vandt finaleserien i 1987 med 4-2, og det blev det sidste kapitel i en af NBA’s største rivaliseringer nogensinde.

Trods rivaliseringen blev Magic Johnson og Larry Bird gode venner uden for banen. Her ses Magic Johnson i forbindelse med Larry Birds sidste kamp i 1993.
Trods rivaliseringen blev Magic Johnson og Larry Bird gode venner uden for banen. Her ses Magic Johnson i forbindelse med Larry Birds sidste kamp i 1993. Foto: Boston Globe / Getty Images

Folk blev bange for at spille mod ham

Året efter løb 'Magic' Johnson og Lakers-drengene igen NBA-mesterskabet efter en finalesejr over Detroit Pistons. I de år blev 'Magic' Johnson samtidig kåret til MVP i NBA tre gange, og han havde dermed vundet alt, man kan vinde som basketballspiller. Altså med undtagelse af OL, der historisk set havde været forbeholdt amatørspillere.

I 1989 lukkede det internationale basketballforbund dog op for, at NBA's stjerner måtte deltage ved OL i Barcelona i 1992. Som en de største profiler var det helt oplagt, at Magic Johnson skulle være en del af det hold. Altså lige indtil ni måneder før OL, hvor beskeden om 'Magic' Johnsons karrierestop tikkede ind hos verdens basketballfans.

'Magic' Johnson kunne sagtens stadig spille basketball, men NBA var bange for risikoen, da man dengang ikke kendte til, hvordan HIV-virusset smittede. Således tøvede flere spillere med at gå på banen, da Johnson – trods sin HIV-sygdom og basketballstop – var blevet stemt ind i NBA’s årlige All-Star-kamp i februar 1992.

'Magic' scorede 25 point og fik efterfølgende titlen som kampens spiller, og senere på året stod han så alligevel også klar i de amerikanske farver, da USA's stjerner udraderede al modstand og vandt OL-guld i 1992.

Da OL-rusen havde lagt sig, vendte 'Magic' Johnson igen tilbage til kampen mod sin sygdom.

Han var en fighter. Mens han kæmpede mod HIV'en, kæmpede han også for at gøre comeback i NBA, og fire år senere som 36-årig kunne han igen træde på banen for Los Angeles Lakers. Selvom 'Magic' Johnson viste, at han stadig kunne spille basketball, blev det kun til en halv sæson, inden han satte et endegyldigt punktum for sin NBA-karriere.

Magic kom til Danmark - og blev en katastrofe

Alligevel var det som, at han havde en umættelig passion for basketball. For ham var basketball og eksistens det samme, og det førte ham i 2001 til Danmark, hvor han sluttede sig til storsatsningen Great Danes, der skulle spille i en nyoprettet international turnering.

'Magic'-satsningen blev dog en katastrofe både sportsligt og økonomisk for den danske klub. Den nu 42-årige Johnson nåede kun at spille to kampe for holdet, da han var blevet bange for at flyve til Europa efter terrorangrebet på World Trade Center, og det hele endte med at koste Danmarks Basketball Forbund 1,5 millioner kroner.

Magic Johnson nåede at spille for klubber i både Danmark og Sverige. Her ses han til præsentationen i svenske Borås i 1999.
Magic Johnson nåede at spille for klubber i både Danmark og Sverige. Her ses han til præsentationen i svenske Borås i 1999. Foto: Pelle Lund / Scanpix Denmark

Siden sit karrierestop har 'Magic' Johnson både givet den som træner, tv-ekspert og senest som klubpræsident i Los Angeles Lakers. Sidste år var han således manden, der hentede LeBron James til klubben, men tidligere i år blev han så uvenner med klubben og stoppede som præsident.

Alligevel kan han ikke holde sig væk. For ham er både basketball og HIV-virusset blevet to livslange partnere, om han vil det eller ej. Han ved, at hans basketball har kunnet gøre en forskel i oplysningen af HIV, og han i sit liv blevet en amerikansk helt både på og efter uden for banen.

I dag fylder han 60 år og slår en kuriøs krølle på et indtil videre begivenhedsrigt liv, der længe så ud til aldrig at skulle blive så langt.