Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

Stjerner som LeBron James, Kyrie Irving og James Harden kigger alle forbi TV 2 SPORT i denne uge, hvor vi har otte direkte opgør på programmet.

NBA-sæsonen 2019-20 er netop gået ind i sin tredje uge, og der er ingen grund til at tro, at de gode takter fra de første 13 dage ikke kommer til at fortsætte.

Der venter en stjernespækket uge, hvor profiler som LeBron James, Kawhi Leonard, Kemba Walker og Damian Lillard skal i kamp, men hvor der også bliver mulighed for at stifte bekendtskab med med en trio af unge talentfulde mandskaber, i Chicago Bulls, New Orleans Pelicans og Minnesota Timberwolves.

Ugen byder på en række yderst interessante opgør. Læg især mærke til torsdagens kamp mellem Los Angeles Clippers og Portland Trail Blazers, hvor duellen mellem Kawhi Leonard og Damian Lillard venter.

Fredag byder på opgøret mellem Denver Nuggets og Philadelphia 76ers, hvor center-duellen mellem Nikola Jokic og Joel Embiid, samtidig er en duel mellem sidste sæsons nummer fire og syv, i afstemningen om grundspillets MVP.

Udover de mange nattekampe, byder ugen også på et par opgør i en noget mere taknemmelige sendetid - i weekenden sidder Thomas Bilde og Peter Wang klar i NBA-studiet med tre direkte opgør, med hold fra både Eastern og Western Conference.

Herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT:

Mandag 01.30 (natten til tirsdag)

Brooklyn Nets vs. New Orleans Pelicans

Tirsdag 02.00 (natten til onsdag)

Chicago Bulls vs. Los Angeles Lakers

Onsdag 01.30 (natten til torsdag)

Houston Rockets vs. Golden State Warriors

Torsdag 04.30 (natten til fredag)

Los Angeles Clippers vs. Portland Trail Blazers [TV 2 PLAY]

Fredag 03.00 (natten til lørdag)

Denver Nuggets vs. Philadelphia 76ers

Lørdag 23.00

San Antonio Spurs vs. Boston Celtics [starter på TV 2 PLAY - med danske kommentatorer]

Søndag 21.30

Minnesota Timberwolves vs. Denver Nuggets [TV 2 PLAY - med danske kommentatorer]

Søndag 00.00 (natten til mandag)

Orlando Magic vs. Indiana Pacers [med danske kommentatorer]