Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

Houston Rockets og James Harden har fået en flyvende start på sæsonen.

Der er masser af underholdning på programmet i denne uge, hvor TV 2 SPORT disker op med hele otte direkte kampe fra verdens bedste basketballliga.

NBA-sæsonen 2019-20 passerer i denne uge den første færdigspillede måned, hvor ligaens 30 mandskaber i skrivende stund har færdiggjort mellem 11 og 14 grundspilskampe.

Selvom vi stadig er tidligt i sæsonen har flere af NBAs vante stjerner allerede markeret sig - sidste sæsons 'Most Valuable Player' Giannis Antetokounmpo leverer (rent statistisk) bedre end han gjorde i sidste sæson, mens ligatopscoreren fra de seneste to sæsoner, James Harden, har været nærmest ustyrlig på det seneste.

Harden leverer tæt på 40 point i gennemsnit pr kamp (39.5), i Houstons Rockets' første 13 opgør. Harden og Houston skal forsøge at forlænge deres nuværende sejrsstime i denne uge, hvor de blandt andet skal møde Los Angeles Clippers og Dallas Mavericks.

Den unge sæson har dog også allerede budt på markante overraskelser. Phoenix Suns indtager for tiden femtepladsen i Western Conference, i en sæson hvor mange spåede dem til at være blandt de dårligste mandskaber, i ligaens vestlige halvdel.

Om du er til superstjerner eller underdogs, så kan du blive kongeligt underholdt på TV 2 SPORT i denne uge, hvor vi disker op med otte direkte NBA-kampe.

Udover førnævnte profiler, kigger spillere som Damian Lillard, Luka Doncic, Paul George og Karl-Anthony Towns forbi kanalen i denne uge. Herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT:

Mandag 01.30 (natten til tirsdag)

Brooklyn Nets vs. Indiana Pacers

Tirsdag 02.00 (natten til onsdag)

New Orleans Pelicans vs. Portland Trail Blazers

Onsdag 01.30 (natten til torsdag)

Dallas Mavericks vs. Golden State Warriors

Torsdag 02.00 (natten til fredag)

Milwaukee Bucks vs. Portland Trail Blazers

Fredag 04.30 (natten til lørdag)

Los Angeles Clippers vs. Houston Rockets [TV 2 PLAY]

Lørdag 23.00

Minnesota Timberwolves vs. Phoenix Suns [med danske kommentatorer]

Søndag 21.30

Houston Rockets vs. Dallas Mavericks [med danske kommentatorer]

Søndag 00.00 (natten til mandag)

New York Knicks vs. Brooklyn Nets [med danske kommentatorer]