Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

Dallas Mavericks og Luka Doncic kigger forbi TV 2 SPORT på tirsdag og søndag. Jerome Miron / Ritzau Scanpix

Du kan komme helt tæt på flere af spillets allerstørste stjerner i denne uge, hvor TV 2 SPORT disker op med syv direkte NBA-kampe.

NBA-sæsonen 2019-20 har rundet sin første overståede måned, hvor ligaens 30 mandskaber alle har spillet mellem 14 og 17 kampe.

Kvalitet og kontinuitet har allerede sat sit aftryk på grundspillet, hvor vi har fået etableret en række (forventede) tophold: Efter syv sejre i træk har Milwaukee Bucks vristet førstepladsen fra Boston Celtics i Eastern Conference, mens Los Angeles Lakers har toppet Western Conference i størstedelen af grundspillet (via to sejrsstimer på syv kampe, i de seneste 15 NBA-opgør).

Lakers fører Western Conference foran Denver Nuggets, Los Angeles Clippers, Dallas Mavericks og Utah Jazz. I løbet af de næste syv dage, kan du se samtlige fem Western Conference tophold (samt første- og andenpladsen i Eastern Conference) i kamp på TV 2 SPORT, hvor vi har syv direkte kampe på programmet.

Du kan se profiler som Giannis Antetokounmpo, Kawhi Leonard, LeBron James og Nikola Jokic i kamp, hvor vi også får sæsonen andet indbyrdes opgør mellem Los Angeles Lakers og Dallas Mavericks. Det første møde mellem de to Western Conference-mandskaber resulterede i én af sæsonens bedste kampe indtil videre, og vi krydser fingre for endnu en seværdig duel her på søndag.

Der er rigtig meget at se frem til her i novembers sidste uge - herunder kan du få overblikket over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT:

Mandag 02.00 (natten til tirsdag)

Milwaukee Bucks vs. Utah Jazz

Tirsdag 02.30 (natten til onsdag)

Dallas Mavericks vs. Los Angeles Clippers

Onsdag 03.30 (natten til torsdag)

New Orleans Pelicans vs. Los Angeles Lakers

Fredag 18.00

Brooklyn Nets vs. Boston Celtics [TV 2 PLAY - med danske kommentatorer]

Lørdag 23.00

Sacramento Kings vs. Denver Nuggets [med danske kommentatorer]

Søndag 22.00

Los Angeles Lakers vs. Dallas Mavericks [TV 2 PLAY - med danske kommentatorer]

Søndag 04.30 (natten til mandag)

Los Angeles Clippers vs. Washington Wizards [TV 2 PLAY]